Opkastning. Hvorfor kaster man op.Dehydrering.

Opkastning. Hvorfor kaster man op.Dehydrering.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Kvalme og opkastning kan have mange årsager. Det kan være en almindelig mavebakterie, madforgiftning, graviditet eller en infektion. Opkast kan også skyldes ekstrem smerte, udmattelse og andre sygdomme.

Ved opkastning har man oftest også kvalme og er træt. Maveinfluenza og lignende sygdomme går oftest hurtigt over og varer ikke mere end et par dage, men der kan også være andre årsager til at man kaster op. Maveinfluenza er meget smitsom, og har man opkastninger, som man har mistanke om skyldes dette, kan det være en god ide at blive hjemme nogle dage. Er man derimod urolig eller ikke kender årsagen til opkastningerne, bør man omgående søge læge eller ringe til lægevagten, da det kan være et tegn på noget alvorligt, eller at man har indtaget noget, man ikke kan tåle eller har været fordærvet.

Hvorfor kaster man op?

Opkastning sker ved, at brækcentret i hjernen aktiveres. Når dette sker, får man kvalme samtidig med at spytproduktionen øges, og trykket i maven begynder at stige. Den øvre mave, munden og spiserøret udvides, og maveindholdet presses op og ud. Det er ikke kun sygdomme og infektioner der gør at man kaster op, men også bivirkninger fra nogle typer mediciner eller akut forgiftning. Hos dem der selv stopper fingrene i halsen og deraf har opkastninger, er årsagen ofte bulimi, en slags spiseforstyrrelse.

Symptomer

Kvalme og maveonde er almindelige symptomer, der ofte medfører opkastninger. Man kan føle sig svimmel og svag, og have feber og diarre. Hvis det skyldes maveinfluenza, bryder sygdommen ofte hurtigt ud og går over efter nogle dage. Hvis opkastninger står på over en længere tid, bør man søge læge for undersøgelse og udredning.

Diagnosticering 

Det er ikke muligt at stille en diagnose kun baseret på opkastningerne, der er brug for mere information. Ved diagnosticering tages der hensyn til, hvor længe opkastningerne har stået på, hvordan de er af karakter, hvor ofte de optræder og om man har oplevet det før. En udredning af tidligere sygdomshistorie foretages, og er der stadig tvivl, bliver der udført forskellige tests for at udelukke andre årsager eller sygdomme. Diagnosticering kan godt tage tid, da opkast i sig selv er et meget diffust symptom og kan have en række forskellige årsager. 

Behandling 

Kroppen taber meget væske ved opkastninger, og det er derfor vigtigt at få væske i sig mens det står på. Også når man kaster op af andre årsager, bør man sørge for at få nok væske. Ved akutte tilfælde kan det være nødvendigt at lægge et drop for at forhindre væskemangel / dehydrering. Indtagelse af væske er ekstra vigtigt hos små børn, når de har opkastninger, da deres små kroppe taber væske meget hurtigt. Anden behandling afhænger af årsagen til opkastningerne og startes så snart, en årsag kan diagnosticeres. Opkastning er altid et symptom på noget andet og for at få den rette behandling, skal en læge først stille en diagnose.