Modermærkekræft. Hvad skal jeg holde øje med?

Modermærkekræft. Hvad skal jeg holde øje med?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Brune modermærker (pigmenteret naevi) kan nogle gange udvikle sig til malignt melanom. Det er en frygtet sygdom pga. dens hurtige spredning i kroppen. Rødhårede og blonde personer med solfølsom hud har øget risiko, hvis de er uforsigtige med solen.

De fleste mennesker har mange modermærker, men ikke desto mindre er det meget sjældent, at et modermærke udvikler sig til malignt melanom.

Alt er ikke modermærker!

Modermærke er faktisk en upræcis betegnelse for en række ændringer i huden, hvoraf nogle opstår i barndommen og andre i voksenlivet. Mange har slet ikke noget at gøre med de såkaldte virkelige modermærker (naevi pigmentosi), som aldrig bliver farlige. Som regel kan lægen let afgøre, om det er et godartet eller ondartet mærke. Ved den mindste tvivl fjernes modermærket.

Dette gøres rutinemæssigt på baggrund af en mikroskopundersøgelse. At fjerne modermærker forebyggende giver ingen mening.

Harmløse modermærker

Generelt kan man sige, at jo lysere et modermærke er, des ufarligere er det. Men det betyder dog ikke, at alle mørke mærker er farlige. Tykke, lyse og mellembrune modermærker er som regel ufarlige, især hvis de også har en glat og tydelig afrundet afgrænsning.

Et modermærke, som indeholder hår er ikke farligt. Farvens fordeling har også en betydning. Ensfarvede brune mærker er mindre farlige end dem, hvor der er en antydning af mørkere eller brunligt sorte områder. Normalt ændrer naevi sig langsomt med årene. De har tendens til at blive lysere og mere tykke. Hos børn og unge kan der sommetider opstå en rund, hvid ring omkring nogle modermærker, men disse forsvinder langsomt. Disse kaldes hako naevi og er en godartet tilstand.

Hvad skal du holde øje med?

Ved en hurtig forandring (i løbet af et par måneder) i kombination med uregelmæssighed i form og eller farve, skal du søge læge.

Nogle gange kan der gå hul på et modermærke, hvis man er blevet alvorligt forbrændt af solen, eller hvis du ved et uheld har slået hul på det. Man skal være opmærksom på, om der uden grund går hul på et broget, mørkt eller næsten sort modermærke der ikke er tykt, men ligger plant i huden og især dem, der ikke har glatte, jævnt afrundede kanter, men er ujævne i omridset.

Modermærker, der pludseligt ændrer farve, begynder at vokse eller får en rød kantzone, skal man straks gå til læge med. Kløe og blødning er som regel sene symptomer.

Dysplastiske modermærker

Der findes en meget sjælden tilstand, der hedder ”myelodysplastisk naevus syndrom”.

Her er det arveligt at få et stort antal modermærker af forskellig størrelse, farve, form og udseende. Mange af disse er uklart og ujævnt afgrænsede og har mere eller mindre brogede farver. Hvis ens slægtninge har haft melanom, har nogle af disse patienter en meget høj risiko for at få malignt melanom og bør hyppigt kontrolleres af en hudlæge. I andre tilfælde viser enkelte modermærker, ved undersøgelse under et mikroskop, forskellige grader af dysplasi, dvs. en urolig og aktiv celleudvikling, uden at det behøver at være alvorligt.