Mavesår ved smertebehandling Risici og alternativer

Mavesår ved smertebehandling Risici og alternativer

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hvis du tager smertestillende eller betændelseshæmmende medicin og får mavesmerter, så skal du være opmærksom. I nogle tilfælde kan disse præparater nemlig give mavesår. Der findes forskellige måder at behandle dette på, men hvis du tilhører risikogruppen, bør du undgå visse typer medicin. 

Lægemidler af typen NSAID (Non-Steroid-Antiinflammatory-Drugs) kan give mavesår. De hæmmer inflammation, dæmper smerte og feber. Disse lægemidler kan give bivirkninger, som udover mavesår kan være hjerte-og kar-orienterede. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange der tager disse lægemidler, da mange af dem ikke er receptpligtige. Almindelige lægemidler såsom Ibuprofen, Kodimagnyl og Diklofenac tilhører denne gruppe. Også flere receptpligtige præparater, som bruges ved fx reumatiske sygdomme, gigt og fibromyalgi tilhører NSAID. 

Forskellige risici

Risikoen varierer mellem forskellige grupper og individer, og mellem forskellige typer af NSAID-lægemidler. Ældre med svage knogler og flere diagnoser har størst risiko, samt personer der tidligere har haft mavesår og stadig bærer mavesårsbakterien Helicobacter pylori. Men også yngre der regelmæssigt tager NSAID, kan få mavesår. Risikoen øges ved høj dosis og langvarig brug. Også andre faktorer kan bidrage til en øget risiko, bl.a. rygning. 

Hvad sker i maven

Den mad vi spiser nedbrydes i maven af en meget sur mavesyre, der dannes i mavesækken. Den består af bl.a. slim, saltsyre og enzymet pepsin. For at den ætsende saltsyre ikke skal ødelægge mavesækken, producerer kroppen samtidig beskyttende stoffer, som fx hormonet prostaglandin. Indtager man visse typer NSAID, hæmmes produktionen af dette beskyttende hormon, og da kan saltsyren begynde at gøre skade på mavesækken så et sår dannes. 

I sjældne tilfælde kan mavesår give alvorlige komplikationer: 

  • Blødende mavesår indebærer, at mavesåret begynder at bløde. Det kan føre til blodmangel, anæmi. Bliver blodværdien for lav, kan indlæggelse være nødvendigt. 
  • Perforeret mavesår indebærer, at såret trænger igennem mavesækkens væg, så der bliver hul. Da kan maveindholdet komme ud i bughulen, og det kan være livsfarligt. Såret må derfor sys sammen, og derfor kræver perforeret mavesår akut behandling. 
  • Mavesåret kan give ardannelse ved den nedre maveudmunding. 

Symptomer på mavesår

Tegn på mavesår er, at det gør ondt et bestemt sted i den øvre del af maven, at det kommer i perioder, at det forandres ved måltider, enten til det værre eller bedre, samt ildebefindende og hurtig mæthedsfølelse. Bløder såret, kan afføringen blive sort. Kaster du op, ser maveindholdet ud som kaffegrums eller være blodigt. 

Kan såret ikke behandles, kan du få blodmangelsymptomer, fx stakåndethed eller træthed. Et blødende mavesår kan også være så tilpas lille, at det slet ikke giver symptomer. Da NSAID er smertestillende, er der risiko for at det det bidrager til at såret gør mindre ondt. Derfor kan det opdages senere. 

Perforerer mavesåret mavesækkens væg, gør det meget ondt i maven. Såret kan begynde at bløde, eller pludselig blive til et hul, uden du har mærket nogen tydelige symptomer førhen. 

NSAID kan også give mavesymptomer, som ikke komme af mavesår. 

En ualmindelig komplikation er ardannelse. Får du mavesår ved den nedre maveudmunding flere gange, kan der dannes ar der gør, at den nedre maveudmunding bliver smal. Mavesækken får dermed svært ved at tømme sig, og du kaster lettere op. Behandling er operation for at udvide mavesækåbningen. 

Diagnose

Lægen stiller diagnosen udfra de problemer, du beskriver. Det er vigtigt, at du fortæller om alle de lægemidler du tager. Det gælder specielt smertestillende, anti-inflammatoriske og blodfortyndende lægemidler, både på og uden recept. Er der mistanke om mavesår, gennemføres en gastroskopi. Det er en undersøgelse, hvor en tynd slange med et lille kamera føres ind gennem munden og ned i mavesækken. På denne måde kan man se, om der er et sår. Der tages også prøver, som viser, om man har mavesårsbakterien Helicobacter pylori. 

Risikogrupper, som bør undgå NSAID eller skifte til et andet lægemiddel: 

  • Ældre over 75 år
  • Personer, der tidligere har haft mavesår
  • Personer, der tager blodfortyndende midler, antidepressiver eller kortisontabletter. 

Forbyggelse og behandling

Mavesår, der skyldes lægemidler, kan behandles på flere måder. Din læge afgør hvad der er bedst i din situation. Som forebyggende tiltag kan du undgå at bruge receptfrie NSAID med løs hånd, uden at vide præcis, hvilken effekt du ønsker. 

I de tilfælde, hvor der ikke findes alternativer til NSAID, findes der følgende alternativer for at mindske risikoen for mavesår

  • Ved at overvåge behandlingen med NSAID nøje, kan dosis måske nedsættes og risikoen dermed nedbringes. 
  • Ved at behandle mavesårsbakterien med antibiotika mindskes risikoen. Mellem 4 og 6 procent af befolkningen bærer på denne bakterie, og den er mere almindelig hos ældre end hos yngre. 
  • Ved at tilføje et lægemiddel, som mindsker maven syreproduktion, såkaldte syrehæmmende midler, mindskes risikoen for mavesår. Mest effektive er såkaldte protonpumpehæmmere (PPI). Med syrehæmmende midler plejer det at tage mellem to og tre uger, før mavesækken heles. 
  • Cox-2-hæmmende midler er en variant af NSAID, som har en lavere risiko for mavesår. 

Bivirkninger

Når man tilfører eller skifter lægemidler, er der altid risiko for bivirkninger. Syre-hæmmende midler (PPI) kan øge risikoen for mave- og tarminfektioner, da mavesyren, som skal gøre det af med skadelige bakterier og virus, er væk. 

Cox-2-hæmmere har lignende bivirkninger som NSAID, med undtagelse af at de mindsker risikoen for mavebivirkninger. De kan også øge risikoen for nogle kardiovaskulære tilfælde. 

Den rigtige smertebehandling

Smerte kan have mange forskellige årsager. Den kan komme fra skadet væv, skadede nerver eller af ukendte grunde. Den kan komme pludseligt, gå lige så hurtigt væk igen, eller være langvarig. Forskellige typer smerte behandles forskelligt, og ikke alle lægemidler er lige effektive mod forskellig slags smerte. Når smerten forårsages af betændelse kan NSAID hjælpe, men stammer den fra en nerveskade, har disse lægemidler ingen effekt. 

5 spørgsmål, som du kan tale med din læge om: 

  1. Skal jeg tage NSAID for at dæmpe min smerte og betændelse?
  2. Hvordan fungerer lægemidlet sammen med andre lægemidler?
  3. Findes der alternativer?
  4. Tilhører jeg en risikogruppe for mavesår?
  5. Hvordan kan risikoen for at få mavesår mindskes?