Mælkesyrebakterier ved mavebesvær, hvad kan du selv gøre, immunforsvar, antibiotikabehandling

Mælkesyrebakterier ved mavebesvær, hvad kan du selv gøre, immunforsvar, antibiotikabehandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

En helt ny undersøgelse viser at stress, uregelmæssige levevaner og manglende motion, er nogle af de mest almindelige årsager til mavebesvær. 

Mælkesyrebakterier kan hjælpe dig med af med de maveproblemer, som f.eks. opstår på grund af stress, ved at stimulere tarmen og skabe en gunstig tarmflora. 

En god bakteriebalance er en forudsætning for et sundt helbred

Der findes ti gange flere bakterier i tarmen end celler i hele kroppen. Der findes over 500 forskellige slags bakterier og hver og en af dem, består af mange individuelle stammer. Der findes bakterier som er giftige og som kan ødelægge bakteriefloraen i maven og på tarmens vægge. Mælkesyrebakterier sætter sig på tarmslimhinden og er syrestabile, så de kan hjælpe med at modvirke de bakterier, som producerer giftige stoffer. Mælkesyrebakterierne virker som et forsvar for maven og tarmene. Et forsvar, som man mener, kan hjælpe os med at håndtere de fremmede bakteriestammer, som vi kan komme i kontakt med, når vi er i udlandet, nedbryde laktose hos laktoseintolerante og bidrage til en bedre optagelse af calcium, magnesium og jern. 

Mælkesyrebakterier nulstiller tarmens normale bakterieflora, hæmmer tilvæksten af skadelige bakterier og styrker immunforsvaret. Desuden er mælkesyrebakterier også godt for tarmfloraen i forbindelse med en antibiotikakur.

Bakterierne i mave og tarm har brug for forstærkning

Engang imellem har den naturlige sammensætning, der findes i mave og tarm, brug for forstærkning. Hvis du føler forskellige former for ubehag i maven, kan det føre til, at du undgår visse situationer såsom træning, middagsselskaber, længere gåture eller at du helt stopper med at omgås andre. Det fysiske aspekt ved at føle sig oppustet og forstoppet eller at have urolig mave og fordøjelsesbesvær er naturligvis heller ikke rart.

Din tarm indeholder millioner af bakterier, som hjælper dig med at nedbryde maden og beskytter mod bakterier, som gør dig syg. Når der opstår ubalance i mavens bakterieflora risikerer du at få fordøjelsesproblemer.

Gendan balancen i maven

Ekstra tilskud af mælkesyrebakterier kan være med til at genoprette balancen i din mave. Der findes mange forskellige bakteriestammer og i de fleste tilfælde, er det en sammensat kombination, der har den bedste effekt. Grunden til dette er, at ph-værdien i tarmen varierer og for at virke så effektivt som overhovedet muligt, skal der forekomme forskellige sammensætninger af bakterierne. 

Desuden fornyes din tarmslimhinde hver tredje dag, hvilket betyder, at den konstant har behov for nye og gode bakterier. Der kan mælkesyrebakterier hjælpe på vej. 

Mælkesyrebakterier ved stressmave

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener, at stress er et voksende problem, som kan tilskrives vores moderne livsstil og at stress repræsenterer et af de mest almindelige sundhedsproblemer. Britiske forskere ønskede at undersøge, om mælkesyrebakterier kunne gøre nogen som helst forskel for personer, der var plaget af fordøjelsesproblemer i forbindelse med stress. I et studie lod man et antal personer få et tilskud med en kombination af mælkesyrebakterier. Hver dag i tre uger fik personerne i studiet en daglig dosis bestående af tre milliarder mælkesyrebakterier. Tilskuddet er LactiStress, mælkesyrebakterier i pulverform, som du kan tage når som helst på dagen. Resultaterne hos forsøgspersonerne viste en tydelig forbindelse mellem ”The gut-brain-axis” og mælkesyrebakteriernes positive indvirkning på tarmfloraen og faldende stresssymptomer som kvalme, mavesmerter og oppustet mave. 

”De seneste år, er der kommet endnu mere forskning, som taler for, at der er et vigtigt samspil mellem tarmen og hjernen, på engelsksproget litteratur taler man om ”The gut-brain-axis”. Der findes forskning der viser, at stress påvirker tarmen og tarmfloraen negativt. Der findes også forskning som viser, at tarmen og dens bakterier kan bidrage til stress og andre psykiske tilstande. I hjernen findes områder, som er involveret i stressreaktioner, angst og depressioner. Yderligere forskning vil understrege betydningen af et udtalt tovejs-samarbejde mellem tarmen og hjernen”, siger Olle Haglund, PhD. 

Styrk dit immunforsvar med mælkesyrebakterier

Samspillet mellem bakterier og kroppens immunforsvar er af stor betydning for vores sundhed. I tarmen findes mellem 70 og 90 % af alle immunforsvarets celler. 

Studier viser, at mælkesyrebakterier kan stimulere immunforsvaret, så vi bliver mere modstandsdygtige overfor infektioner. De fleste studier er udført på dyr og mekanismen synes at være, at lactobaciller, som er en del af indholdet i mælkesyrebakterier, får kroppen til at producere flere forsvarsceller, antistoffer og neurotransmittere. Dette bevirker, at kroppen hurtigere kan bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier og vira. 

Mælkesyrebakterier ved antibiotikabehandling

Antibiotika er et lægemiddel som bruges til at dræbe bakterier, eller hæmme deres vækst. Milde infektioner forårsaget af bakterier, kan kroppen ofte selv bekæmpe ved hjælp af immunforsvaret. Ved alvorligere og mere langvarige infektioner forårsaget af bakterier, kan behandling med antibiotika engang imellem være nødvendig.  

Mælkesyrebakterier hjælper med til at genoprette balancen i tarmfloraen, og kan endda mindske gener med løs mave og kvalme efter en antibiotikakur. 

Oppustet mave

Det er ikke usædvanligt, at man nogen gange i løbet af sit liv plages af oppustet mave. Svar på følgende udsagn:

  • Jeg har opsvulmet mave
  • Jeg føler mig forstoppet
  • Jeg har luft i maven

Har du svaret ja til et eller flere af udsagnene, kan du have problemer med oppustet mave. Et dagligt indtag af mælkesyrebakterier kan hjælpe dig med dette og forhåbentlig fjerne dit ubehag. Du kan også tage dine egne forholdsregler. 

Gode råd til en roligere mave

Spis regelmæssigt. Maven har det bedst, når måltiderne indtages regelmæssigt. Forsøg at spise morgenmad, frokost og aftensmad på samme tid hver dag. Slap af ved måltiderne, dette skaber en rolig og hyggelig atmosfære, og tyg maden grundigt. Spring over fedtholdige mellemmåltider, som bevirker, at maven kommer på overarbejde og spis i stedet et stykke frugt. 

Skær ned på fibrene. I mange år har man anset fibre i maden som en mirakelkur, men den antagelse er man nu begyndt at revurdere. Har man urolig mave, kan man prøve at mindske indtagelsen af fibre i kosten. Som det er med alt andet, alting med måde!

Afslapning og meditation. Ved at sænke niveauet af stresshormoner i hele kroppen, får maven det også bedre. Afspændingsøvelser hjælper kroppen med at slappe af. 

Skær ned på mælkeprodukter. Hos en del forårsages oppustet mave af mælkeprodukter, og her kan det være en god idé at udelukke eventuel laktoseintolerance. 

Spis frugt og grønt. Frugt og grønt kan også hjælpe din mave på vej, så hvis ikke du allerede dagligt spiser frugt og grønt, kan det være et godt sted at starte, for at se om det kan hjælpe.

Få hjælp til dine fordøjelsesproblemer med mælkesyrebakterier

Oppustet mave, stressmave, feriemave – uanset hvilke problemer du har eller får, så kan det være meget besværligt for dig, som rammes af det. Og du behøver ikke gå rundt med mavebesvær. Gennem historien har vi med vores ændrede kostvaner, selv været med til at forandre bakteriekulturen i vores maver. I dag har tilskuddet med mælkesyrebakterier milliarder af bakterier. De er lette at indtage, dette kan gøres dagligt, og det har hjulpet mange af med deres fordøjelsesproblemer. 

Sammen med disse gode råd, kan mælkesyrebakterier hjælpe vores maver med at finde den naturlige balance igen.