Luft i maven. Hjælp via medicin og hypnose

Luft i maven. Hjælp via medicin og hypnose

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Det trykker, buldrer og trænger sig på; luft i maven er noget alle mennesker rammes af. Men vi er ikke alle enige om, hvordan og hvornår luft i maven skal komme ud af tarmen.

En del har en totalt afslappet attitude når naturen presser på, mens andre rammes af uendelig skam hvis de kommer til at slippe en vind blandt andre folk.  Alle mennesker danner luft i maven.

Almindelige årsager til luftdannelse

Der findes normalt omkring en halv liter luft i maven og i tarmene. Dette skyldes dels at man sluger luft, når man spiser og drikker (specielt kulsyreholdige drikkevarer), tygger tyggegummi eller ryger. Men der dannes også gasser og luft i maven under fordøjelsen afhængig af, hvad der indtages – specielt fødevarer som kål, løg, bønner og svampe.

Gasserne består af kuldioxid, kvælstof og metangas. Når gasserne kommer ud, kan de have en ubehagelig lugt, der stammer fra svovlforbindelser. Hvor meget og hvor dårligt, det lugter, kommer an på hvad man har spist. Generelt giver animalske fødevarer mindre gas men mere lugt, hvor det er lige omvendt for fiberholdig (vegetabilsk) mad.

Hvordan hæmmer man luftdannelsen?

Føler man sig ofte oppustet med rumlen og luft i maven og hyppige prutter, kan det være man bør tænke over hvad det er man putter i munden. Man behøver ikke undvige kål, løg og andre grøntsager, hvis man synes om disse. Man kan faktisk vænne tarmene til disse fødevarer ved at indtage små portioner over længere tid, for så senere at øge mængden. Gør det også til en vane at tygge maden grundigt, da man derved sluger mindre mængder luft, og får mindre luft i maven.

Et stort indtag af sukker kan også give ekstra luft i maven og gøre tarmene urolige. Prøv at skære ned på de søde sager, bagværk samt desserter og erstat disse med letfordøjelige kulhydrater så som frugt. Ofte skyldes meget luft i maven en forstyrret tarmflora – dette kan afhjælpes med probiotika. Det er muligt at købe disse samt andre receptfrie midler mod luft i maven. Medicin der indeholder dimetikon forhindrer ikke gasproduktion, men det punkterer de luftbobler der dannes, hvorved luften ikke er bundet til maden og let kan passere. Derved formindskes mængden af luft i maven. Selvom man producerer normale mængder luft, kan nogle have svært ved at holde både luft og evt. afførring inde – dette kaldes anal inkontinens. Anal inkontinens forårsages af en svag ringmuskel, hvilket rammer ældre, samt kvinder der har født. Behandling af dette ses i form af knibeøvelser, men problemet kan også løses ved operation.

Forstoppelse

Når man taler om forstoppelse, kan dette inddeles i følgende tre kategorier:

  • Afførringen er for hård
  • Man kommer kun af med afførring tidligst hver tredje dag
  • Det gør ondt, når man skal af med afførringen

Man bør tømme tarmen dagligt, optimalt på samme tidspunkt hver dag (eks. hver morgen). En del mennesker gør dette flere gange pr. dag, andre kun hver anden eller tredje. Omkring 30 % af alle voksne rammes af forstoppelse flere gange årligt af forskellige årsager. Eksempelvis ved udlandsrejser, forandringer i miljøet, ændringer i madvaner, lægemidler, smertestillende, psykisk stress eller graviditet.

Diverticulitis

Får man ikke bugt med og behandlet en langvarig forstoppelse, kan der opstå små poser på tarmen – divertikler. Diverticulitis forekommer sjældent før 40-årsalderen, men over halvdelen af alle 80-årige har et varierende antal poser på deres tyktarm. Omkring en tredjedel af dem der rammes af poser på tarmen, rammes også af en infektion i disse – diverticulitis. Dette kan være mere eller mindre alvorligt, men i værste fald kræver det en akut operation. 

Poserne kan i princippet opstå i hele tarmsystemet, men det mest almindelige sted er i slutningen af tyktarmen, ned i venstre side af maven. Dette skyldes at trykket i tarmen er størst der. Man kan sagtens gå rundt med diverticulitis, da det ikke giver synderligt markante symptomer andet end lidt mavekneb. Dog får en del ondt i nedre venstre del af bugen i følgeskab med en mild feber (op til 38 grader). Man kan i samme omgang også få forstoppelse eller diarré. En periode med flydende kost vil lade tarmen hvile, hvorved ubehaget stilner af efter et par døgn.

I en del tilfælde bliver inflammationen værre, og derved også symptomerne. Man får meget ondt i tarmen med smerter der minder om kolik, og kan også opleve kvalme og opkastninger, mens feberen kan stige helt op til 39,5. På sygehuset kan man få fastslået om der er tale om en infektion, i hvilket tilfælde man oftest vil blive indlagt i nogle dage hvor der fastes, mens næring og antibiotika foregår intravenøst. 

Følsom mave og tarm

Mange mennesker døjer med en irritabel tyktarm. Hård som tynd mave har vi alle en gang imellem. 

Besværligheder med afførringen kan skyldes flere faktorer så som kosten, medicin, mangel på motion eller stress. Men bliver disse problemer langvarige, hyppige eller i forbindelse med smerter, er det et tegn på at tarmen ikke har det godt. Der kan i så fald være tale om en alvorlig sygdom, men generelt er tarmproblemer ufarlige og går i sig selv. 

Et besøg hos lægen er dog anbefalet, da det altid er bedst at tage sådanne symptomer i opløbet.

Irritabel tarm

Colon irritabile (Irritable Bowel Syndrome, IBS) kan omfatte hele mave-tarmkanalen. Dette giver mavekneb, smerter og vekslende forstoppelse og diarré. Mange bliver helt handicappede, når disse symptomer topper. Tarmen kan dog fungere fint over længere perioder, hvorefter symptomerne pludselig rammer. 

Tidligere har man hævdet, at en ”irritabel tarm” blot er en psykisk sygdom, altså at stress forårsager symptomerne. I dag har man en anden opfattelse, siger Greger Lindberg, overlæge ved Gastrocentrum Medicin på Karolinska Universitetshospital, Sverige. 

- Vi ved, at problemet ikke sidder i patienternes hoved, men i deres tarm – der er i allerhøjeste grad en fysisk årsag. Der er gjort omfattende studier omkring dette problem, og meget tyder på, at de ofte svære symptomer kan have flere årsager:

  • Forandret bevægelighed i tarmen. De normale sammentrækninger af tarmen, der skubber afførringen fremad, kan udløse spasmer, der forårsager smerter, diarré og forstoppelse.
  • Øget følsomhed mod den udvidning, fordøjelsen forårsager. Tarmen synes ikke at kunne tilpasse sig trykket og reagerer med smerter og kramper.
  • En inflammatorisk proces i tarmens nervesystem. Denne inflammation kan være opstået efter en svær maveinfektion (eksempelvis maveinfluenza eller en bakterieinfektion). Infektionen starter derved en reaktion i tarmens immunforsvar, hvorved inflammationen bliver hængende i tarmvæggen. 

Der findes også genetisk arvelige faktorer i forbindelse med denne sygdom. Det er ganske almindeligt, at IBS forekommer hos flere familiemedlemmer, hvilket også er tilfældet med andre sygdomme, hvor immunforsvaret er indblandet på denne måde, siger Greger Lindberg.

Symptomerne kan forekomme hos børn og unge, specielt piger, men starter oftest mellem 20-30 år. Efter 65-årsalderen er førstegangstilfælde af IBS ualmindeligt.

Kan man blive helt helbredt for IBS?

Det er det for tidligt at sige noget om, siger Greger Lindberg. Det er muligt, at vi med forskningens hjælp får adgang til medicin, der kan læge inflammationen helt. Men en ændret livsstil kan ofte gøre meget for at lindre symptomerne. Vigtigst er det dog, at man giver sig god tid både ved spisebordet og på toilettet. 

Man bliver simpelthen nødt til at tage hensyn til sin tam og dennes behov. Mange er desværre så stressede, at de ikke engang nænner sig selv en pause på toilettet, og disse personer bør revurdere deres prioriteter i livet, såvel som på arbejdet. Går man ikke på toilettet når kroppen fortæller den skal, kan man stresse tarmen unødigt, hvilket ikke er godt for tarmsystemets sundhed. 

Tarmen har godt af at man spiser lidt og ofte, samt dagligt inkluderer fiberholdige grøntsager. 

- Tidligere fik næsten alle med IBS anbefalet at spise masser af fiberrig mad, siger Greger Lindberg. I dag har man dog ændret dette budskab. For dem der har flest problemer med forstoppelse, kan kostfibre have en god effekt, men de der besværes mest af diarré og smerter, kan risikere en forværring af symptomerne.

Visse fødevarer kan periodevis forøge besværet. Heriblandt mælkeprodukter, frugt og sværtfordøjelige grøntsager med stærke fibre så som asparges, bønner og majs. Greger Lindbergs patienter får ofte rådet at spare på fedtet, idet fedtfattige måltider mindsker bevægeligheden i mavesækken og tyndtarmen. Stress er altså ikke hovedårsagen til IBS, men mange kan få det bedre ved at afstresse noget mere. 

- Alle tarme reagerer på følelser og stress, siger Greger Lindberg og fortsætter: men en syg tarm er mere skrøbelig og tåler mindre stress.

Hypnose afhjælper tarmen

Der findes flere sygehuse i Norden, der praktiserer hypnosebehandling til patienter med mave-tarmproblemer. Studier gjort af lægen Henry Nyhlin og psykologen Martha Sjöberg viser, at denne form for behandling giver et meget positivt resultat i majoriteten af tilfældene. 80 % af alle patienter der modtager denne form for behandling, rapporterer mindst 50 % forbedring af både antallet og intensiteten af deres tarmproblemer. Opfølgende studier viser, at disse tal holder i mindst syv år efter afsluttet hypnosebehandling.

De fleste patienter der har prøvet hypnose mod maveproblemer, lider af IBS, irritabel tyktarm. Behandlingen består af en medicinsk udredning (for at udelukke andre sygdomme) efterfulgt af seks til ti besøg hos psykologen. Psykologen Martha Sjöberg arbejder i dag på Ersta Sygehus i Stockholm. Hun siger følgende:

- Hypnosebehandlingen ser forskellig ud for hver patient, men grundpricipperne er de samme; afslapning, opbygning af selvtillid og visualisering. Når patienten dernæst er fuldt afslappet, får denne besked på at placere sine hænder på sin mave, hvorved varme og velbehag vandrer ned i maven. Patienten kan samtidig mærke hvordan symptomerne forsvinder, som varmefølelsen øges. Dernæst får patienten til opgave at visualisere en flod der stille løber afsted, og samtidig forestille sig at dette er tilfældet for patientens tarmsystem. Er dette vanskeligt for patienten, bør man forsøge at forestille sig en bygade med ”grøn bølge”, hvor en lang række af lyskryds viser grønt, hvis man holder en fast hastighed.

Alle patienter får en individuelt tilpasset lydfil med sig hjem, så man kan praktisere selvhypnose derhjemme. Dette er en god måde at fastholde ideen om, hvordan et sundt tarmsystem fungerer.

- De fleste patienter oplever store forbedringer og føler, at de har taget kontrollen over deres mave-tarmsystem. Mange folk ramt af disse symptomer, mest kvinder, siger også, at de oplever langt større selvtillid og meget mindre uro og stress.