Leukæmi (blodkræft) Hvad er det? Hvorfor opstår det og hvordan behandles det?

Leukæmi (blodkræft) Hvad er det? Hvorfor opstår det og hvordan behandles det?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Fællesbetegnelsen for de forskellige cancerformer, der kun optræder i knoglemarven, er leukæmi. Det er i knoglemarven, blodet bliver dannet. De forskellige typer af leukæmi kan inddeles i forskellige grupper. En af grupperne kaldes for akut leukæmi, og dette er en meget alvorlig sygdom der skal behandles hurtigt. En anden gruppe kaldes for kronisk leukæmi. Denne sygdom kan man have længe uden at mærke nogen gener. Behandlingerne mod sygdommen er blevet meget bedre, hvilket betyder at flere og flere bliver helt raske. 

Det fælles kendetegn for de forskellige former for leukæmi er, at canceren opstår i de celler som skal udvikle sig til forskellige blodlegemer. Når man får leukæmi, fungerer bloddannelsen ikke længere som den skal, og en del af stamcellerne bliver i stedet til cancerceller.

Årsager til leukæmi

Bloddannelsen forandres når man får blodkræft. Det er som regel de fremtidige hvide blodlegemer, som ved et fejltilfælde udvikles til leukæmiceller, cancerceller. Leukæmicellerne overtager pladsen i knoglemarven således at der ikke længere kan dannes tilstrækkeligt med raske blodlegemer. Årsagen til at visse personer bliver ramt af sygdommen er ukendt, men der er forskellige teorier. Stråling er en af de ydre faktorer der mistænkes, ligesom miljøgifte og andre kemikalier er under mistanke for at forårsage sygdommen.

Symptomer på leukæmi

Et almindeligt tegn på sygdommen er, at man uden grund begynder at få blå mærker på kroppen. Man kan også være mere modtagelig for infektioner. Bleghed og træthed er almindelige symptomer. Uheldigvis er disse symptomer også almindelige ved andre sygdomme. Hvis man frygter at have fået leukæmi, skal man kontakte sin læge.

Nogle almindelige symptomer er:

  • En træthed så stærk at den bliver invaliderende, og som ikke forsvinder efter et par uger.
  • Pludseligt vægttab, selv om man spiser som man plejer.
  • At man pludseligt får store, blå mærker uden nogen anledning.

Behandling 

Der findes forskellige behandlingsformer, afhængigt af hvilken type leukæmi man lider af, og ofte kombineres flere forskellige behandlinger. Akut blodkræft behandles med cytostatika, også kendt som kemoterapi. Cytostatika er et lægemiddel der dræber celler ved at hindre dem i at dele sig. Cancerceller deler sig hurtigere end almindelige raske celler, og derfor er de mere påvirket af cytostatika. Stamcelletransplantation er også et alternativ som kan foretages både ved akutte og kroniske leukæmier. Man plejer også at give patienten glukokortikoider, som hjælper med at dæmpe den inflammation der kan opstå ved kemoterapi.

At få beskeden

At få at vide at man har blodkræft, eller kræft i almindelighed, er naturligvis utroligt hårdt. Beskeden er overvældende, og pludselig bliver der vendt op og ned på ens tilværelse. Beskeden medfører en stor uro, eftersom det ikke er til at vide hvordan fremtiden kommer til at se ud. Ud over selve sygdommen er også de mange behandlinger og sygehusbesøg en stor belastning. Det er meget almindeligt at hele oplevelsen føles uvirkelig. Mange bliver også vrede og triste til mode. Det er sjældent et problem for patientens pårørende at være til stede under alle behandlingerne. Dette er noget der hjælper både patienten og dennes familie og venner.