Legionærsyge (legionella) Hvordan får man det? Hvordan skal det behandles?

Legionærsyge (legionella) Hvordan får man det? Hvordan skal det behandles?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Legionærsyge er en svær lungeinflammation. Sygdommen rammer mellem 50-100 personer i Danmark om året. Sygdommen smitter ved at små dråber forurenet vand indåndes. Man behandler legionærsyge med antibiotika. 

Legionellabakterier findes hvor der er vand, f.eks. i søer, damme og vandløb. Bakterierne er modstandsdygtige, eftersom de fungerer ved at lade sig optage af celler og leve i dem. 

Årsager til legionærsyge.

Man kan få legionærsyge ved at indånde forurenet vand. Vanddråberne kan f.eks. indåndes, når man går i brusebad eller sidder i en spa. Legionellabakterien er ikke særlig farlig for raske personer. De kan godt rammes, men det er oftest personer med nedsat immunforsvar der bliver meget syge af legionærsyge. Risikoen er større for rygere. Da legionella er en ret almindelig bakterie, så er det sandsynligt at de fleste har været udsat for den. For at få legionærsyge, skal kroppen have nedsat immunforsvar af en eller anden grund. 

Symptomer samt forebyggende foranstaltninger.

Symptomerne på legionærsyge er ganske lig symptomerne på en almindelig lungeinfektion. Høj feber, hovedpine, åndedrætsbesvær og tør hoste. Derudover kan man få diarré og påvirkes psykisk ved at føle sig forvirret. Legionærsyge kan være alvorlig, navnlig da den rammer personer med nedsat immunforsvar. Inkubationstiden er omkring 5 til 6 døgn. Hvis man har åndedrætsbesvær, feber og hoste, bør man kontakte en læge, især hvis feberen ikke falder efter 4 døgn. 

Der findes ingen vaccine mod legionærsyge. Legionella vokser og øges i antal i vandtemperaturer mellem 18 til 45 C. Det man kan gøre er, at sørge for at vandtemperaturen i varmtvandssystemet er over 60 C. Man kan også sørge for, at det kolde vand er under 20 C. Det er yderligere en god idé at sørge for at der ikke kan stå vand i vandrørene, hvor bakterien kan vokse. 

Behandling og undersøgelse af legionærsyge.

Man stiller diagnosen på baggrund af et lungerøntgen, som kan vise om man har en lungeinfektion. Derefter tages en urinprøve eller en slimprøve fra mundhulen, som kan vise om man har legionellabakterier. En blodprøve kan også vise eventuelle antistoffer mod legionellabakterier. 

Legionærsyge behandles på samme måde som andre bakterieforårsagede lungeinflammationer med antibiotika. Ofte kræves der indlæggelse for at behandle infektionen. I svære tilfælde kan respirator være nødvendigt. 

Hvad sker der i kroppen?

Når man indånder bakterien, kommer den ned til alveolerne i lungerne og der optages den af makrofager. Det er en celletype i blodbanen, et hvidt blodlegeme, som kan optage døde bakterier. Legionellabakterien lader sig optage, men er ikke død. Den lever videre, formerer sig i makrofagen og får sin næring fra de hvide blodlegemer. Når bakterien har optaget al næring fra sin vært, sættes den fri og fortsætter med at indtage eller lade sig optage af andre makrofager. Bakterien er en sand overlever og når den ikke lader sig optage af makrofager, kan den indtage amøber og leve i disse. Den overlever således i miljøer, hvor man ikke troede det var muligt.