Løberknæ (tractus iliotibialis) Årsag og behandling

Løberknæ (tractus iliotibialis) Årsag og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Løberknæ rammer frem for alt løbere, cyklister og personer, der dyrker anden form for motion. Det er en irritation af vævet på ydersiden af knæet, der opstår fordi ledbåndet glider for hårdt hen over lårbensknoglen. Man undgår denne lidelse ved at hvile og strække ud. Ofte hjælper det også at styrke musklerne.

Man kan få betændt og irriteret knæskål ved at overbelaste knæet. Smerterne kan opstå ved den friktion, der kommer på knæet, når man bøjer det. Smerten i knæet kommer af en inflammation, der er forårsaget af, at man overbelaster ledbåndet, der skal stabilisere knæet.

Symptomer på løberknæ

Symptomerne der opstår, er en stikkende smerte, der kan opstå lige over knæleddets yderside. Smerten kan strække sig ud over hele lårbenets yderside. Der kan opstå hævelse på ydersiden af knæet. Det skyldes, at der ved irritation opstår en slimsæklignende struktur mellem ledbåndet og lårbensknoglen. 

Hvorfor får man løberknæ?

På lårbenets yderside findes det såkaldte bindevæv. Bindevævet sidder fast på hoftebenet og på skinnebenet. I samme højde som knæet findes knoglekanten fra lårbenet, og når man bøjer og strækker knæet, glider ledbåndet lige hen over knoglekanten. Der opstår friktion, hver gang ledbåndet glider hen over knoglekanten. Hvis ledbåndet glider for hårdt, eller for mange gange over lårbenets knoglekant, opstår der overbelastning. Og dermed irritation af vævet. Disse irritationer forårsager smerterne. 

Ofte får man løberknæ, når man træner for hårdt, men der er visse sportsgrene der er mere udsatte end andre. For eksempel øges risikoen for løberknæ, når man hopper meget i bakker. Der er også anatomiske faktorer, som for eksempel for høj eller for lav fodhvælving. 

Hvordan stilles diagnosen løberknæ?

For at diagnosticere løberknæ laver lægen en undersøgelse af knæet og benet. Undersøgelsen laves med forskellige provokationstests. Indimellem tages et røntgenbillede af knæet, for at kunne udelukke andre skader. I sjældne tilfælde laves en MR-scanning, en magnetkameraundersøgelse, hvis man ikke kan se noget på selve skelettet. Ved hjælp af MR-scanningen kan man bedre se de bløde dele, end man kan ved et almindeligt røntgenbillede. 

De allerfleste med løberknæ, det vil sige 94 procent, slipper af med symptomerne gennem hvile, udstrækning og fysioterapi. En del behøver kortisonindsprøjtning for at slippe af med løberknæ. I sjældne tilfælde går symptomerne ikke over af sig selv. Da kan en operation være nødvendig. Under en sådan operation forlænges bindevævet.

Behandling og forebyggelse af løberknæ

Ved løberknæ er det nødvendigt at korrigere fejlindstillingen af fod, vrist og underben. Det gør man ved at tilpasse ortopædiske indlæg i skoene. Man masserer og strækker også ledbåndet på lårets yderside. 

Man kan selv forebygge løberknæ ved at varme ordentligt op inden man løber, og at strække ud bagefter. De rette sko kan også hjælpe med at korrigere, hvis ens ben ikke er lige lange. Derudover skal man ikke overbelaste området for meget gennem træning. Man bør være forsigtig med at løbe i bakker eller på hårdt underlag. 

En fællesnævner for løberknæ er for høj eller lav fodhvælving. Ved hjælp af ortopædiske indlæg i skoene, kan man korrigere problemet. Indlæggene skal være stive og støttende og samtidig tillade en naturlig bevægelse af foden.