Kræft - en sygdom, som påvirker alle. Hvad er kræft, hvordan behandles det.

Kræft - en sygdom, som påvirker alle. Hvad er kræft, hvordan behandles det.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Vi påvirkes alle af kræft før eller siden. Hver tredje dansker angribes i løbet af livet af sygdommen. Chancen for at blive rask er blevet forbedret i løbet af de seneste årtier, takket være ny viden og nye behandlingsformer. 

Har man kræft, er det afgørende at få næring nok, og her kan kosttilskud være en god idé. 

Kræft er ikke blot en sygdom, men en samlet betegnelse for over 200 forskellige sygdomme, som kan angribe forskellige dele af kroppen. Hvert år diagnosticeres omkring 34.000 patienter i Danmark med kræftformer, og det rammer lige mange mænd og kvinder - men formen varierer dog mellem kønnene. Kvinder får oftest brystkræft, og mænd rammes oftest af prostatakræft. Andre hyppige former er tyktarms-, endetarms-, hud- og lungekræft. 

Moderne forskning og behandlingsmetoder betyder, at der i dag er væsentlig større chancer for at blive rask. Man regner med, at ca. 60 % af alle patienter bliver kurerede, men det kommer dog meget an på kræftformen. Kræft er stadig, med undtagelse af hjerte-karsygdomme, den mest almindelige dødsårsag, og omkring 15.000 mennesker dør hvert år af det i Danmark. 

Sådan opstår sygdommen

Kroppen danner hele tiden nye celler ved at de eksisterende celler deler sig. Gamle celler erstattes med nye og fuldstændigt identiske celler. Kræft vil sige, at celledelingen er i ubalance, og den kræftramte celle deler sig uhæmmet. Flere og flere vildtvoksende kræftceller danner en klump, som kaldes en knude (tumor). Knuden vokser kontinuerligt, ofte til en størrelse, hvor man kan se eller mærke den.

Hvem får kræft?

Sygdommen rammer alle typer mennesker i alle aldre. Over en tredjedel af befolkningen får på et tidspunkt i livet sygdommen. Men visse parametre spiller dog en større rolle: 

  • Arvelige faktorer - ved ca. 5-10 % af alle kræfttilfælde spiller arvelighed ind. Det betyder omvendt, at der ikke er nogen arvelige faktorer på spil ved langt størstedelen af tilfældene. 
  • Livsstilsfaktorer - rygning, kost og soldyrkning har stor betydning for udviklingen af sygdommen. I 70 % af alle tilfælde spiller livsstil en rolle. 
  • Øvrige faktorer – f.eks. kan radioaktiv stråling, virus og miljøforurening have en betydning for, om man rammes af sygdommen. 

Søg hjælp

Der findes visse advarselstegn og symptomer, som man bør holde øje med. Hvis symptomet har varet i mere end tre uger, bør man søge læge. Det drejer sig om følgende symptomer: 

  • Buler uden en kendt årsag, 
  • Modermærker, der ændrer facon, farve, bløder eller klør
  • Blod i urin eller afføring
  • Ændrede toiletvaner
  • Nedsat appetit eller vægttab
  • Langvarig feber
  • Ubestemte symptomer fra nervesystemet

Kosttilskud kan modvirke underernæring

Symptomer som nedsat appetit og vægttab kan føre til underernæring. For at undgå mangel på næringsstoffer og energi, er kosttilskud ofte en nødvendighed. Der findes forskellige typer kosttilskud, f.eks. komplette måltidserstatninger, energi- og proteinkosttilskud samt sygdomsspecifikke kosttilskud. 

Bruger man komplette måltidserstatninger, får man alle nødvendige næringsstoffer i kunstig form. Energi- og proteinkosttilskud er supplementer til almindelig kost, eller de kan fungere som et mellemmåltid. Hvis man har f.eks. diabetes, KOL (Kronisk obstruktiv lungesyndrom) eller kræft, skal man have en særlig type næring, og da er de sygdomsspecifikke kosttilskud relevante.

Behandling

Forskellige kræftformer kræver forskellig type behandling. De mest almindelige er operation, strålebehandling, antihormonel behandling og kemoterapi (cytostatika), og ofte kombineres flere af behandlingsmetoderne. Flere steder anvender man nye behandlinger med målrettede lægemidler. Alle behandlingsformer har bivirkninger i forskellig grad.