Knogleskørhed – er du ramt af brud?

Knogleskørhed – er du ramt af brud?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hvis du har fået et brud, er det vigtigt at blive undersøgt for knogleskørhed. Den hyppigste årsag er mindsket knoglemængde, hvilket kan føre til knogleskørhed – osteoporose.

Da et brud kan være et tegn på knogleskørhed, er det vigtigt at du i den forbindelse får undersøgt din knoglemængde og knoglestyrke – altså om du har osteoporose.

Hvad er knogleskørhed

For at kunne stille diagnosen, skal man måle knogletætheden med svage røntgenstråler fra et apparat kaldet DEXA. Resultatet af scanningen angives ved en såkaldt T-score, som sammenligner patientens knogletæthed med yngre, raske personer, og en såkaldt Z-score, hvor patientens knogletæthed sammenlignes med knogletætheden hos en person af samme køn og alder. Scanningen kan på den måde identificere nedsat knogletæthed, og dermed fortælle noget om patientens risiko for knoglebrud. Udredning og behandling af børn og præmenopausale kvinder, anses for at være en specialistopgave.

Knoglebrud og osteoporose

Risikoen for osteoporose påvirkes af alder og køn. Man ved at kvinder har højere risiko for at blive ramt end mænd. Hvis du får et brud er det vigtigt at blive undersøgt for osteoporose. Der undersøges ikke altid for osteoporose ved behandling af et brud.

I stedet søger man at identificere personer i risikogruppen og begynder på forebyggende behandling for at hindre yderligere brud.

Behandling ved knogleskørhed

Hvis du har haft et brud, og især hvis du er ældre og kvinde, er det vigtigt at du i forbindelse med behandling, drøfter spørgsmålet om du eventuelt lider af knogleskørhed. Derved kan man på et tidligere stadie behandle for det, og derved styrke knoglerne og mindske risikoen for yderligere brud.

Der findes forskellige behandlingsformer ved knogleskørhed, som blandt andet afhænger af sværhedsgraden af sygdommen. Udover kalktilskud og D-vitamin, findes der også medicin som øger knogletætheden, og dermed mindsker risikoen for (yderligere) brud.

Skelettet har brug for kalcium for at holde sig stærkt

Knogleskørhed hedder også osteoporose og det er kort sagt en sygdom som fører til, at knoglerne mister noget af deres kalkindhold og dermed deres styrke. Sygdommen fører i sidste ende til at dine knogler kan brække af sig selv og ved lettere belastning, såsom at løfte noget tungt eller at snuble. Skelettet består af 206 knogler, og disse består af levende væv, som hele tiden nedbrydes og genopbygges (modeleres). Skelettet er stærkest i 20-25 års alderen og svækkes herefter langsomt år for år. Sygdomsforekomsten er højere i Skandinavien end i de øvrige europæiske lande. 

Knogleskørhed er arvelig

Når man har knogleskørhed sker der det, at ens skelet mister mere og mere af knoglemassen. Arvelighed er en væsentlig faktor for udviklingen af sygdommen. En kvinde hvis mor eller far har haft hoftebrud, er i gennemsnit dobbelt så tilbøjelig til at få et brud, sammenlignet med andre kvinder. Knoglemassen er reguleret af bl.a kost, rygning og motion. Knogleskørhed kan være forårsaget af andre sygdomme som fx kræft, nyresvigt, gigt, anoreksi, glutenallergi, stofskiftesygdomme, sygdomme med forstyrrelser i hormonbalancen og knoglemarvskræft. Overgangsalderen, som resulterer i et lavere niveau af østrogen, er også en risikofaktor. Kønshormonerne kontrolleres ved mistanke om knogleskørhed, fordi de kan være årsagen hertil. Fysisk inaktivitet er en vigtig årsag.

Advarselstegn for knogleskørhed/osteoporose

Der er ingen tidlige symptomer, men derimod advarselstegn og risikofaktorer

  • Et stillesiddende liv
  • Forældre eller bedsteforældre med osteoporose
  • Tidlig overgangsalder
  • Lav kropsvægt
  • Rygning
  • Brud ved meget lav belastning eller spontane brud
  • Knæk i ryggen og pludselige kraftige rygsmerter
  • Sygdomme, som reumatiske sygdomme, tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom
  • Længerevarende (mere end 3 måneder) behandling med binyrebarkhormon

Knogleskørhed er en tavs sygdom uden typiske sygdomsbilleder

Det er en tavs sygdom, som ingen symptomer har, før man har fået en fraktur. Den fraktur behandles på den sædvanlige måde med stabilisering og smertelindring, og den kan være første tegn på knogleskørhed. Der tages prøver til laboratoriet for at udelukke andre behandlingskrævende sygdomme. Diagnosen på knogleskørhed kræver en måling af knogletætheden DEXA-scanning og/eller røntgen.

Ved mistanke om knogleskørhed kan din frakturrisiko vurderes ved hjælp af FRAX-værktøjet (WHO frakturrisiko Assessment Tool - frit tilgængelig via www.shef.ac.uk/FRAX/). (Anvendes ikke af særlig mange behandlere i DK)

Hoftebrud kan føre til dødsfald forbundet med samtidig sygdom

De mest almindelige frakturer er underarmsbrud, typisk hos kvinder fra 55 år og opefter. Brud på ryghvirvler sker typisk for kvinder over 60 år, og hoftebrud påvirker begge køn efter de 75 år. 20 % af alle patienter med hoftebrud dør inden for et år (ofte på grund af samtidig anden sygdom). Risikoen for hoftebrud fordobles hvert femte år, fra du er 70 til 90 år gammel, hvor kvinders risiko er dobbelt så stor som mænds.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af knogleskørhed

Generelt: Behandlingen bør primært rettes mod at påvirke livsstilen og sundhedstilstanden, ved at forbedre mobiliteten ved fysisk træning, forbedre sundheden, forebygge fald (fysisk træning, mere sikkert hjemmemiljø), øge styrken af skelettet gennem medicinsk behandling og overveje specifik frakturbeskyttelse (f.eks. hoftebeskyttere). 

Medicin som kan anvendes ved knogleskørhed

Målet med behandling af osteoporose er at mindske nedbrydning af knoglemassen, eller øge dannelsen af ny knoglemasse. Man har i mange år haft veldokumenterede og godkendte lægemidler mod osteoporose, der mindsker nedbrydning af knoglemassen og styrker knoglerne. Medicinen findes i tabletform eller som injektioner. Nogle skal tages ugentligt, andre hvert halve eller hele år.

Mange afbryder behandlingen for tidligt. Et år efter påbegyndt behandling har halvdelen afbrudt den. En del patienter afbryder behandlingen da de ikke ønsker at erkende at de har osteoporose, og heller ikke kan mærke effekten, som man f.eks. kan ved smertelindring. Andre igen afbryder behandlingen pga. bivirkninger eller fordi de finder den besværlig. Hvis det ikke er muligt for dig at tage osteoporosemedicin i tabletform, findes der andre alternativer. Skyldes din osteoporose anden sygdom, vil man først behandle denne. Hvis den medicin du får er årsag til osteoporosen, må din læge tage stilling til evt. ændring af denne.

Kalcium og D-vitamin er vigtige komponenter i behandlingen for knogleskørhed

Kalcium og D-vitamin er hjørnesten i behandlingen for knogleskørhed, og gives for at kompensere for den negative kalciumbalance, som følger med aldring. Der er behov for disse stoffer for at kunne opbygge knogler, og alle personer som behandles for knogleskørhed, bør få tilskud af disse. Den anbefalede daglige dosis for osteoporosepatienter er 20 – 40 µg D-vitamin i kombination med 400-1000 mg calcium (fordelt på 2 doser). Det er dog vigtigt at vurdere den enkeltes indtag af calcium i den daglige kost, da dette kan variere meget fra person til person. 

Kalcium og D-vitamin kan dog være tilstrækkeligt for at forhindre knoglebrud hos personer over 80 år, som har dokumenteret mangel på disse stoffer. D-vitamin har vist sig sandsynligvis også at have en god effekt på at mindske fald, takket være vitaminets effekt på den EN NEUROMUSKULÆR FUNKTION. Kalcium og D-vitamin skal ordineres af en læge, idet det har vist sig, at det muligvis kan øge risikoen for hjerte-karsygdomme i visse tilfælde. Derfor skal man altså ikke tage hverken D-vitamin eller kalcium selv - bare for ”en sikkerheds skyld”. 

Gode råd fra lektor Thomas Kjellström angående knogleskørhed

I mine mere end 40 år som læge har jeg haft mange patienter, som kom ind på grund af knoglebrud efter at være faldet over tæpper, der har ligget i vejen. 

  • Så vær sikker på at gulvet er jævnt, men ikke glat
  • Brug din sunde fornuft og undgå risici, såsom at balancere på stole eller borde
  • Hav skridsikkert underlag på badeværelset
  • Natbelysning modvirker mange problemer
  • Brug en trådløs telefon for at undgå et kapløb til telefonen
  • Sørg for at have et stabilt gelænder til trapper med håndlister i begge sider
  • Hav skridsikre hjemmesko eller sko på fødderne, også selvom du er derhjemme
  • Vær fysisk aktiv, og gå raske gåture på 30 minutter fem gange ugentligt udenfor i dagslys
  • Undgå rygning
  • Spis afbalanceret og hav en godt indtag af kalcium og D-vitamin, som findes i mejeriprodukter som mælk, syrnet mælk, yoghurt og ost, men også i grøntsager som broccoli og spinat. Begynd ikke selv på kosttilskud, se ovenfor.