Klaustrofobi (angst for lukkede rum)

Klaustrofobi (angst for lukkede rum)

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Klaustrofobi er en irrationel frygt for at blive fanget. Normalt behandles dette problem ved kognitiv tearapi. Symtomerne på sygdommen er ofte følelsen af at blive kvalt eller at man ikke kan bevæge sig. Frygt for at blive lukket inde og fanget på ubestemt tid. Folk der har klaustrofobi kan være i et rum uden vinduer og vide at der ikke er nogen fare, men alligevel bliver de rædselsslagne og går i panik. Så meget at de kan blive lammet. Den virkelige årsag til klaustrofobi er ukendt, men der er mange teorier. 

Årsager til klaustrofobi.

Som med mange andre fobier, er det vanskeligt at komme med en enkelt årsag. Nogle psykologer mener, at forbier er tillærte følelser. Hvis man f.eks. ved flere lejligheder har haft ubehagelige oplevelser med at være lukket inde i et rum,  begynder hjernen at forbinde indelukkede rum med ubehag og måske endda traumer i barndommen. F.eks. kan disse situationer udløse klaustrofobi senere i livet: 

  • Et barn bliver fanget i et skab.
  • Et barn mister kontakten til sine forældre i en stor menneskemængde.
  • Et barn falder i en dyb pool og kan ikke svømme.

Symptomer på klaustrofobi.

De vigtigste tegn på klaustrofobi er, at man er angst for at blive kvalt og for ikke at kunne bevæge sig. Andre symptomer kan være hedeture, forhøjet blodtryk, panikanfald, kvalme og andre ting. Der er forskellige grader af problemerne. Man kan have en angst som er så hæmmende, at den bliver invaliderende. Klaustrofobi behøver ikke kun at have noget at gøre med trange rum som elevatorer, det kan også opleves når man er i biografen eller i tandlægestolen. Følelsen af at blive hængende uden at kunne komme derfra, er den mest almindelige frygt. Der er mange effektive behandlinger som kan hjælpe folk, og angst for lukkede rum er faktisk en af de fobier, som det er lettest at slippe af med. 

Behandling af klaustrofobi.

Mange mennesker kan have klaustrofobiske følelser, men de forsvinder forholdsvis hurtigt igen. Nogle mennesker har så alvorlig og invaliderende klaustrofobi, at man skal gå til læge eller til en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi hjælper med at forstå, at frygten ikke er reel. Den er ikke virkelig og det kan f.eks. bestå af eksponeringsbehandling, som indebærer at udsætte personen for det, vedkommende frygter. Hvis man er angst for små lukkede, mørke rum, så skal man stå foran et lille mørkt rum og øve sig på at træde ind i rummet. Man skal "øve" sig på at gøre det, man frygter, indtil angsten forsvinder.