Hvorfor får man stress?

Hvorfor får man stress?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Stress kan kort beskrives som kroppens svar på, og tilpasning til, forskellige trusler og belastninger. Samlet kalder man disse udløsende trusler og belastninger for stressorer. Eksperter fra Careit.com beskriver her de forskellige årsager til stress. 

Stressorer kan være meget forskellige. Det kan være alt fra fysiske faktorer i miljøet, madvarer, lyd og lys til sociale, økonomiske, kropslige og psykologiske faktorer, som f.eks. krav der stilles til os i vores relationer, livshændelser som påvirker os kraftigt eller fysisk sygdom. 

Mennesker opfatter krav og belastninger forskelligt. Hvad der er stressende for en person, er det ikke for en anden. Hvad der afgør om en situation eller et aspekt i miljøet udløser stress, viser sig at bero på en række faktorer. 

Tolkningens betydning 

Vores oplevelse af en situation har stor betydning for stress. D.v.s. hvordan vi bedømmer og tolker en situation, hvilke krav vi tror der stilles, og hvilke ressourcer vi tror vi har for at håndtere dem. Stressreaktionen kommer når vi vurderer en situation som værende overvældende. Mennesker er meget forskellige når det gælder tolkninger af situationer. Det som af en person opleves skræmmende, fremstår måske som en udfordring for en anden. Vores måde at tolke situationer på stammer fra vores erfaringer og vores opvækst. Der har vi grundlagt vores antagelser om os selv og andre, vores værdier, målsætninger og de krav vi har til os selv. 

Stress – En ubalance mellem ressourcer og krav

En anden årsag er, når krav fra omgivelserne ikke stemmer overens med vores ressourcer og behov. 

Ofte føler man stress hvis kravene opleves for store, men det også være stressfuldt ikke at bruge sine ressourcer. (f.eks. arbejdsløshed eller for enkle arbejdsopgaver).

Det afhænger af vores forskellige grader af ressourcer til at håndtere en situation. En person som er trænet til en opgave, bliver mindre stresset end en person der prøver det for første gang. Er du bilist, kan du måske huske hvor svært og stressende det var første gang, og hvor afslappende det føltes efter et par tusind kilometers kørsel. 

En anden ting der påvirker os, er vores faktiske mulighed for at påvirke vores situation. Dette ses tydeligst i arbejdslivet og situationer hvor mennesker og miljø ikke matcher. 

Personlighedsfaktorer

Forskning viser at visse træk eller adfærdsmønstre hos en person (personlighedsfaktorer) er relaterede til stress og stressrelaterede sygdomme. 

Allerede i 50´erne opdagede Friedman & Rosenman en sammenhæng mellem visse adfærdsmønstre og risiko for at udvikle hjerte- karsygdomme. Ud fra deres erfaringer opfandt man begrebet type A personlighed. En type A person kendetegnes ved høje ambitioner, konkurrencebetonethed og høje krav til præstationer. Man har også kaldt fænomenet ”The hurry-sickness” (travlhedssygen), da disse personer er utålmodige og tidspressede – alt foregår i et højt tempo. De går hurtigt, spiser og taler hurtigt, og har ikke tålmodighed til at vente på andre. De bliver typiskt let irriterede og har let til aggression. 

Sårbarhedsfaktorer og livshændelser

En anden faktor som bidrager til stress og til hvordan man modstår den, er det man kalder sårbarhedsfaktorer. Mennesker har forskellig følsomhed mht. pres. Det kan være en medfødt følsomhed over for forskellige ting, f.eks. visse fødevarer, hormonændringer eller at man let får infektioner. Nogle reagerer også lettere end andre med angst og uro i pressede eller nye situationer. 

Omkring os og i vores miljø sker der hele tiden ting, som kan true vores ligevægt og kræver vores tilpasning. En del forandringer er vi rustet til at håndtere, mens andre stiller meget store krav til vores tilpasningsevne. Mange forskere har lavet tabeller over, hvilke livshændelser og i hvor høj grad de kan føre til stress. Ud fra de tabeller kan man til en vis grad forudsige, hvor stor risikoen er for at blive ramt af en stressudløst sygdom.

Et udvalg af livshændelser som kan være udløsende: 

  • En ægtefælles eller partners død.
  • Skilsmisse.
  • Personlig sygdom eller kropsskade.
  • At blive gift.
  • At blive fyret.
  • At gå på pension.
  • Pårørendes sygdom.
  • Graviditet – egen.
  • Større jobforandringer.
  • At tage et stort lån.
  • Børn som flytter hjemmefra.
  • Udmærkelse ved personlige præstationer.
  • Ændring af egne vaner.
  • Flytning.
  • Ferie.