Hvad er struma? Typer, årsager, symptomer og behandling.

Hvad er struma? Typer, årsager, symptomer og behandling.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel - en fysisk tydelig tilstand. Sammen med overgangsbesvær, udmattelsessymptomer eller depression tyder struma på forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens hormonproduktion. Men der er også en række diffuse symptomer, som let forveksles med andre sygdomme.

Skjoldbruskkirtlen producerer det hormon, som styrer vores stofskifte. Hormonet holdes normalt på et jævnt niveau, men dette kan både stige og falde, når kroppen har behov for det. Men når kirtlen producerer for meget eller for lidt hormon over en længere periode, begynder vi at få det skidt. Hele 10 % af befolkningen lider af ubalance i skjoldbruskkirtlen. Ubalancen giver diffuse symptomer, som let leder tankerne hen på spiseforstyrrelser, depression eller overgangsalder.

Lægerne er dog ved at blive bedre til at være opmærksomme på sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (“struma” i folkemunde) kan være vanskelige at genkende, men er dog lette at diagnosticere. Det gøres ved en blodprøve, så udfordringen er at være god til at spotte symptomerne på netop denne problematik.

Ordet struma forekommer ofte, når man beskriver sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Struma betyder egentlig “forstørret skjoldbruskkirtel” og siger ingenting om selve kirtlens funktion. Det er mere et symptom end en sygdom i sig selv. En bedre benævnelse af problemet er i stedet “Hypothyroidisme”, som betyder en lav produktion af skjoldbruskkirtelhormon, eller “Hyperthyroidisme”, som omvendt betyder en høj hormon produktion. Struma er et fysisk symptom, hvor kirtlen buler ud på halsen.

Skjoldbruskkirtlens hormon er livsvigtigt

Følelsen af tørst og sult styres i hjernen. Det gør også regulering af kroppens stress-system, udnyttelsen af energi og kropstemperaturen. For at hjernes budskaber skal nå frem til kroppens væv, producerer og frisætter skjoldbruskkirtlen hovedsageligt to hormoner. Disse har stor indflydelse på flere forskellige organer, der kan skrue op eller ned for stofskiftet og energiudvindingen, når der er behov for det. Problemer med skjoldbruskkirtlen får derfor store konsekvenser og må udbedres, for at vi kan overleve.

Eftersom skjoldbruskkirtlen bl.a. har betydning for kroppens stresssystem indebærer en høj produktion, at hjertet slår kraftigere og hurtigere, vores celler udvinder mere energi, kræver mere brændstof og skaber meget overskudsvarme. Det giver også symptomet struma (en hævelse på halsen). Kroppen behøver derfor mere mad og væske. En skjoldbruskkirtel på højt blus gør os derfor svedige og meget trætte, og det bliver svært at holde vægten oppe.

Omvendt betyder for lav produktion af skjoldbruskkirtelhormon, at stofskifte og hjerterytme falder, ligesom kropstemperaturen, og mange af kroppens funktioner fungerer ved nedsat hastighed. Dette gør os også udmattede, næsten apatiske, kuldskære og meget utilpasse.

De to tilstande forekommer lige ofte, men rammer oftere kvinder end mænd. Forstyrrelser optræder ofte samtidigt med klimakteriet (overgangsalderen) eller lige efter en fødsel.

Hvad går galt?

Man ved endnu ikke rigtigt, hvorfor visse personer rammes af forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og får “struma”. Forskning tyder på at både arvelighed, stress og virussygdomme spiller en rolle. Mange af dem der får struma og hormonforstyrrelser har været udsat for en særlig vanskelig tid lige inden forstyrrelserne tog til. Man mener derfor at stress også er en betydningsfuld faktor for struma og problemer med skjoldbruskkirtlen.

Symptomer på hyperthoidisme

For meget skjoldbruskkirtelhormon giver:

  • Uro
  • Træthed
  • Hidsighed
  • Tristhed
  • Vægttab
  • Struma
  • Øget varmefølsomhed og svedproduktion
  • Blød og fugtig hud
  • Man skælver
  • Hjertebanken
  • Høj puls
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Muskelsvaghed
  • Samlivsproblemer

Disse symptomer kan også tyde på stress eller overgangsalder. Det kan være vanskeligt for lægen at være opmærksom på, at det også kan dreje sig om forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen. Denne tilstand er farlig for flere organer, bl.a. hjertet, og derfor skal hormonproduktionen sænkes via behandling.

Behandlingsformer

Operation

Hele eller større dele af skjoldbruskkirtlen fjernes, hormonproduktionen mindskes og bliver ofte for lav. Hormonet indtages herefter i tabletform.

Dæmpende medicin

Lægemidler der anvendes for at dæmpe skjoldbruskkirtlens funktion, kaldes thyreostatika. Behandlingen varer et eller to år. Lægemidler kan også anvendes sammen med radioaktivt jod eller som en forbehandling, inden kirtlen bortopereres. Ofte er det bedst at mindske skjoldbruskkirtlens egen produktion, og i stedet anvende hormoner i tabletform.

Radioaktivt jod

Det kan føles mærkeligt og ubehageligt at indtage radioaktivt jod som medicin, men det er faktisk kun skjoldbruskkirtlen der påvirkes. Den behøver under normale omstændigheder jod for at kunne danne hormoner. I kirtlen findes specielle funktioner der optager jod. Det radioaktive jod koncentreres derfor lige præcis i skjoldbruskkirtlen, hvilket er præcis det man ønsker med behandlingen, da hormonproduktionen da mindskes. Unge og gravide frarådes denne behandling.