Hårtab. Hvad kan der gøres?

Hårtab. Hvad kan der gøres?

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hårtab er almindeligt, specielt blandt tyndhårede mænd, men kvinder kan også rammes. Årsagen kan være arvelig eller grundet medicin. Det seneste årti er der dog kommet både medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder på markedet i form af hårtransplantation. Dette kan effektivt bremse lidelsen og erstatte tabt hår.

Hvordan opstår det?

Alle mennesker – både mænd og kvinder – taber hår dagligt. Faktisk i så store mængder, at man hvert kvartal mister hele 10 % af sit hår – der dog gror ud igen afhængig af alderen. Det er helt naturligt at man taber gamle hår til fordel for nye. Hår har generelt en livscyklus på 2-6 år inden de falder af.

Når man begynder at tabe mere hår end der efterfølgende gror ud igen, kategoriseres dette som hårtab. De mest almindelige årsager er genetiske eller medicinske; det kan opstå efter visse medicinske behandlingsforløb, men også grundet sygdom og stress. Man kan risikere at miste store dele af sit hår lige så vel som blot pletvist hårtab.

Forskellige typer 

Der findes forskellige typer hårtab, herunder primært den arveligt betingede, der kan ramme både mænd og kvinder.

  • Hårtab hos mænd skyldes oftest noget genetisk og kaldes derfor arveligt hårtab (androgen alopeci). Dette kan begynde allerede før 20-årsalderen og opdages som regel ved at hårlinjen flytter sig opad, samt at man bliver mere tyndhåret på issen. Hos mænd skyldes lidelsen en forandring i følsomheden af det mandlige kønshormon, testosteron – dette er arveligt.
  • Hårtab hos kvinder sker også, omend langt sjældnere end hos mænd. Kvinder rammes sjældent af bare pletter, men bliver derimod tyndhårede. Kvinder bliver ikke tyndhårede i siden som mænd gør. Arveligt hårtab rammer oftest kun kvinder i overgangsalderen. Hårtab hos kvinder kan starte allerede omkring 30-årsalderen, men begynder oftest ti år senere.
  • Medicinsk hårtab er betegnelsen for bivirkninger af både sygdoms- og behandlingsforløb. Oftest rammes al håret, så personen bliver tyndhåret. Ofte skyldes dette jernmangel eller mangel på B12-vitamin, folsyre samt autoimmune sygdomme eller problemer med næringsstofoptagelsen. Visse lægemidler kan også forårsage tab af håret, ligesom slankekure, stress og fødsler.

Behandling

De seneste 10 år er der kommet nye behandlingsmetoder, både medicinske og kirurgiske, der effektivt kan sætte en stopper for lidelsen samt erstatte tabt hår. Men før en sådan behandling påbegyndes, er det vigtigt at få klarlagt hvilken type hårtab der er tale om. Er det arveligt, kan det hovedsaligt behandles på to måder, ved forebyggende medicinering eller hårtransplantation.

  • Der findes forskellige medicinske præparater afhængig af typen af hårtab, både med og uden recept fra lægen. Behandlingen bør påbegyndes inden for ti år efter at lidelsen opstår. Hårvæksten kan stimuleres af forskellige lægemidler (Propecia, Recrea, Revexan, Rogaine). Disse midler kan have en effekt ved tidlige og knap så udtalte former for hårtab hos mænd ved at mindske yderligere udvikling. 
  • Hårtransplantation indebærer at en kirurg flytter hår fra nakken til issen. Denne metode egner sig bedst til personer, hvor symptomerne er begrænset til den forreste del af hovedbunden. Resultatet afhænger dog af alder, hårfarve, hårtype og typen af hårtab.