Det aldrende øje, sygdomme, diagnose og behandling

Det aldrende øje, sygdomme, diagnose og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Der findes i dag nye metoder til, at helbrede de øjensygdomme, man pådrager sig med alderen. Især alderspletter på nethinden i det aldrende øje, er man blevet meget bedre til at behandle, med indsprøjtninger af EYLEA. Men behandlingen kræver, at sygdommen opdages i tide.

I dag findes der, for de fleste sygdomme, behandlingsmetoder, der både kan helbrede og forebygge problemer med synet i det aldrende øje.

Dine øjne ældes

Tørre øjne er almindeligt, specielt hos ældre mennesker, men forekommer også hos yngre voksne. Det kan have mange årsager, og de fleste er helt ufarlige og lette at afhjælpe. Tårevæskens sammensætning bliver anderledes og lidt mindre effektiv i det aldrende øje. Man får endda ofte mindre mængder af tårevæske. Tårevæsken har til opgave, at ”smøre” øjnene, og den har en meget kompliceret og indviklet sammensætning. Hvis den forstyrres (og det gør den ofte, når man bliver ældre) fordamper tårevæsken for hurtigt, og øjnene bliver tørre. 

Dette kan være ret ubehageligt, det kan klø, svie og kan gøre rigtig ondt. Hvis man lider af det, skal man opsøge en læge eller en øjenlæge. Der findes mange gode tåreerstatningsvæske, som kan lindre besværet. Visse af dem kan man få udskrevet af lægen.

Der findes også andre årsager til tørre og irriterede øjne

  • Sjøgrens syndrom hedder en reumatisk sygdom, som foruden led – og muskelsmerter, mavesymptomer m.m. også rammer spytkirtlerne og tåreproduktionen. Selv andre reumatiske lidelser kan have tørre øjne som delsymptom.
  • De der ofte arbejder længe foran computerskærmen oplever meget tit, at det svier og føles som om, man har ”grus” i øjnene. Øjnene kan endda blive røde og irriterede. 
    Da er det vigtigt, at man undersøger placeringen af skærmen. Den skal ikke stå for højt i forhold til, hvor ens blik falder, for da tvinges man til at holde øjnene helt åbne, når man ser på skærmen. Så fordamper tårevæsken for hurtigt, og man får ingen ”smørelse” til øjnene. 
    Placér skærmen nedenunder, hvor blikket falder, så øjensprækkerne bliver mindre, når du ser på skærmen. Og glem ikke at blinke indimellem. 
    Hvis man har meget besvær med tørre øjne, når man arbejder ved computeren, kan man spørge en øjenlæge til råds og måske få et middel til at fugte øjnene.

Grå stær (Katarakt) og det aldrende øje

Øjets linse bliver grumset med alderen. Så godt som alle 75-årige har en form for uklarhed i øjets linse, og næsten alle 90-årige har grå stær. Men ikke alle behøver at blive opereret. 

Symptomer

Grå stær indebærer en forplumring af øjets linse, som hindrer lysets vej ind i øjet og gør, at ens syn bliver sløret, og man har svært ved at fokusere. Nærmest ligesom et vindue, der bliver mere og mere beskidt. Andre almindelige gener er øget lysfølsomhed, følelsen af at blive blændet samt øget nærsynethed, der gør at man må have nye briller. Kan man gøre noget for at undgå grå stær? Aldersforandringer er svære at forebygge, men man skal være opmærksom på at beskytte sine øjne mod stærkt sollys, med nogle gode solbriller. Ultraviolet lys kan fremskynde udviklingen af grå stær.

Behandling

Den moderne operationsmetode giver helt sikkert det bedst mulige syn på øjnene. Indgrebet laves med ultralydsteknik efter, at øjet lokalbedøves med dråber. Normalvis tager operationen 10-20 minutter, men hos nogle kan indgrebet være mere kompliceret og tage længere tid. Den grumsede linse byttes ud med en kunstig linse af silikone eller ”plexiglas”. Hullet i øjet behøver ikke at blive syet, for såret læges hurtigt. Man kommer hjem samme dag og kan fortsætte sit normale liv. Man skal tage øjendråber i tre uger. Forbedringen af synet kommer oftest allerede næste dag, men hos nogle behøver øjet længere tid til at komme sig. Diset syn og blændingsfornemmelser kan forekomme i flere dage efter. Den nye linse holder hele livet, men hos nogle kan der efter nogle år forekomme såkaldt efterstær, der giver synsforstyrrelser. Dette er meget let at behandle med laser.

Glaukom

”Grøn stær” er den blevet kaldt, men glaukom har intet med stær at gøre. 

Glaukom er en gådefuld sygdom, både for dem som rammes og for lægerne. Men lige nu sker der meget inden for forskningen, både når det gælder årsagerne til sygdommen og hvordan, den skal behandles.

Tidligere satte man lighedstegn mellem glaukom og forhøjet væsketryk i øjet. Forklaringen var, at det forhøjede tryk i øjet forårsagede, at de små blodkar i synsnerven (som går fra øjet ind i hjernen) kom i klemme.

- Men så enkelt er det ikke. Man kan have et normalt tryk i øjet og alligevel få glaukom. Og man kan have et højt tryk i øjet og ikke få det. Dette taler stærkt for, at også andre faktorer påvirker synsnerven, så man får nedsat blodcirkulation. 

Der findes to typer af glaukom. Den mest almindelige, som først og fremmest rammer ældre mennesker, kaldes åbenvinklet glaukom (kronisk grøn stær). Det er en sygdom, som kommer snigende, og som man ikke bemærker, før ens syn forandres. Da har man som regel haft sygdommen i 10-20 år. Først bemærker man, at synsfeltet forandres, man mærker et pletvist bortfald af synet omkring midten af synsfeltet. Man kan også få nogle følelser af ubehag i øjet, men som regel ingen smerter. 

En anden og mere usædvanlig form for glaukom, er lukket-vinkel glaukom (akut grøn stær). Det opstår pludseligt og kan forekomme selv hos yngre mennesker. Øjets linse vokser en smule med årene og trykker på den måde iris foran sig, hvilket kan gøre, at der bliver for trangt i øjets kammervinkel. Symptomerne er svære smerter, der opstår, fordi trykket bliver for højt. Hvis man ikke meget hurtigt kommer i behandling, kan blodkarrene blive klemt fast, og synsnerven kan blive slemt beskadiget eller dø.

Kan man gøre noget for at beskytte sig mod glaukom?

Man kan bremse udviklingen mod forringet syn, hvis man kommer i behandling i tide. Hvis man har nære slægtninge (forældre eller søskende), der har fået glaukom, bør man selv gå til øjenlæge og bliver undersøgt efter 45-50 års alderen – selv hvis man ingen symptomer har.

Behandling

Glaukom kan desværre ikke helbredes. Når synsnerven først er blevet skadet, kan man ikke reparere den. Men man kan bremse forværringen og forsøge at bevare så store dele af synet som muligt. Det er i dag meget usædvanligt, at man bliver helt blind af glaukom. Behandlingen består af tryksænkende øjendråber, som man skal tage hver dag resten af livet. Man har også forsøgt med andre typer af medicin, som skal forbedre blodcirkulationen i synsnerven, men effekterne er endnu ikke bevist. Hvis trykket i øjet fortsat er alt for højt trods medicinering, kan man behandle med laser i øjets kammervinkel og, i visse tilfælde, skabe en ekstra ”udledningskanal” ved hjælp af en speciel kirurgisk metode. 

AMD, aldersrelateret makuladegeneration, aldersforandringer i og omkring nethindens gule plet

”Den gule plet” er ikke navnet på en øjensygdom. Det sker ofte, at patienter misforstår øjenlægens diagnose og tror, at de har fået en ”gul plet”, der forstyrrer deres syn. 

Den gule plet (makula) er et lille gult område i midten af nethinden. I dette område findes ”læsesynet”, som man stiller skarpt med, når man kigger på små ting. Resten af nethinden bruges kun til det såkaldte lyssyn. Tidligere har man ikke ment, at der fandtes en arvelig faktor ved AMD, men nu har britiske forskere opdaget en genforandring, der kan have forbindelse med sygdommen. Genet hedder Serping 1 og spiller en rolle i vores immunforsvar. Forskernes teori er, at en forandring i dette gen kan skade øjets gule plet. Denne opdagelse kan lede til bedre behandlingsmetoder.

Kan man gøre noget for at beskytte sig mod AMD?

Sollys eller ultraviolet lys kan muligvis være en risikofaktor, der forårsager sygdom i den gule plet. Derfor kan det være en god ide at beskytte øjnene mod sollys om sommeren, med et par gode solbriller. Ligesåo m vinteren, når solen skinner på sneen. Rygning kan sandsynligvis også være en risikofaktor. Man ved jo, at rygning forårsager skadelige forandringer på blodkarrene i hele kroppen (hjertet, hjernen og benene). Internationale studier har vist, at antioxidanter (store doser vitaminer og mineraler) mindsker risikoen for synsforringelser med cirka 25 procent. 

Der findes to forskellige typer af AMD:

  • Tør makuladegeneration, der er den mest almindelige og, heldigvis, den mindst alvorlige. Man kan næsten sige, at det er en naturlig aldersforandring. 80-90 procent af alle tilfælde lider af denne sygdom, som er en slags ”forkalkning”, der forårsager dårlig blodforsyning i den gule plet. På den måde dør de vigtige sanseceller i området, og synet forværres. Der opstår små blinde prikker i midten af synsfeltet. Denne type forandringer udvikles langsomt og forårsager aldrig blindhed. Der findes endnu ingen behandling, men de fleste kan leve et normalt liv – særligt hvis det kun er det ene øje, der rammes.
  • Våd makuladegeneration, der er mere alvorlig. Den kan give svær nedsættelse af synet, hvis man ikke kommer tidligt i behandling. Desværre kan forandringerne gå hurtigt. På et par uger eller måneder sker der en unormal tilvækst af blodkar i den gule plet, og nethinden svulmer op. Dette giver arvæv i synsfeltet. Jo tidligere man opdager denne sygdom, desto større er chancen for, at man kan redde synet. Sygdommen opstår oftest hos personer, der i forvejen har tør makuladegeneration. 

Symptomer: De tidligste tegn er forværring af evnen til at fokusere. Slørede pletter her og der, og en dårligere evne til at skelne farver. Man ser grå pletter i midten af øjet, lige linjer bliver krogede, billeder forvrænges. Man kan også blive meget lysfølsom, og have svært ved at stille om fra lys til mørke og omvendt.

Behandling: Tidligere har det været meget svært at behandle denne sygdom. Men i dag findes der hjælp: 

  • Indsprøjtninger med det nye lægemiddel EYLEA i øjets glasagtige del. Grundbehandlingen består af en fast månedlig dosis i tre måneder. Herefter skal man behandles hver anden måned. De mange synskontroller er ikke længere nødvendige. Det er dog ikke alle, der kan behandles for våd AMD. Skaden skal være meget ny, højst et par måneder gammel. Man bliver ikke helt helbredt og får altså ikke 100 procent synet tilbage. Men man kan bremse synsnedsættelsen, og man kan også gøre synet bedre. Det har stor værdi at redde læsesynet, da det at kunne køre bil, se tv og andet, der kræver, at man kan se detaljer.