Depression hos ældre. Årsager og behandling

Depression hos ældre. Årsager og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Hyppigheden for depression stiger for ældre over 65 år. Antallet af deprimerede over 85 år er hele 30 %. 

  • Jeg bliver så fortvivlet over, at depression iblandt ældre stiger og stiger, og at hele 30 % af alle ældre over 85 er ramt af en depression. Sådan siger Yngve Gustafson, læge og forsker, som inderligt brænder for, at vi kan tilbyde de ældre en bedre tilværelse, og at omsorgen for de ældre skal forbedres. 

For de ældre er det især vigtigt at få en næringsrig kost

Ældre mennesker skal især være opmærksomme på at være fysisk aktive, være socialt aktiv og spise en næringsrig og varieret kost for at undgå en depression. Det mener professor Yngve Gustafson, professor og overlæge i Umeå i Sverige. Han er medlem af den videnskabelige gruppe, Gerda Botnia, som er et omfattende forskningsprojekt inden for EU. I forbindelse med projektet har Yngve Gustafson fulgt en gruppe ældre, og ældre med depression. Hans konklusioner er rystende. 

  • Ifølge sundhedsstyrelsens viden inden for emnet, er 6 ud af 10 personer deprimerede
  • I gruppen 85+, er over 30 % deprimerede
  • Lægemidler har sjældent en virkning på ældre med en depression. Af alle ældre som havde fået medicin i forbindelse med deres depression, følte over halvdelen sig stadig deprimeret efter at have taget medicinen. 
  • I aldersgruppen 85-90 år udvikler, udover de i forvejen deprimerede, yderligere 30 % en depression
  • Depression hos ældre har en større dødelighed end ældre med både kræftsygdomme og hjerte-karsygdomme 

Eftersom sundhedssystemet ofte overser depression hos ældre, mener Yngve Gustafson, at man bør screene alle ældre for depression. Der findes udmærkede spørgeskemaer, med korte ja/nej spørgsmål, som er et godt og hurtigt hjælpemiddel til at kunne stille en diagnose. 

-Ældre mennesker søger ofte efter noget andet og udtrykker sjældent at de er deprimerede, siger han. En depression slår alt ud, og det er vigtigt at finde frem til dem der lider af en depression, og få dem i en behandling der virker. Jo ældre vi bliver, des større bliver forskellen mellem os som individer. Derfor er det enormt vigtigt, at den enkelte får netop den behandling som passer til vedkommende, og at vi ikke behandler alle på samme måde, pointerer han. 

Der findes ingen nemme svar

Hvordan kan det så være, at så mange ældre udvikler en depression?

  • Der findes ingen nemme svar på det spørgsmål, og vi ved langt fra alt om emnet, svarer Yngve Gustafson. Men alt fra underernæring til tab af familiemedlemmer og livslange venskaber, fysiske sygdomme og demens kan være nogle af årsagerne. Slagtilfælde er også en kendt årsag til depression hos ældre. Søvnapnø og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) kan ligeledes lede til depression. 
  • Når det gælder sammenhængen mellem depression og demens, ved vi stadig ikke nok om hvordan de to sygdomme påvirker hinanden, siger Yngve Gustafson. Kan en ubehandlet depression hos en ældre person øge risikoen for demens? Kan en ubehandlet depression hos demente forværre deres tilstand? Medicin er endnu et problematisk emne. Den viden vi har om hvilken slags medicin der kan forårsage depression hos ældre, er ikke tilstrækkelig. Almindelige former for lægemidler som betablokkere, digitalis og NSAID er bare nogle eksempler af en lang række.  

Bivirkninger af medicin 

Det er meget almindeligt, at ældre oplever bivirkninger af forskellig slags medicin. De mest almindelige årsager til at bivirkningerne opstår, er for høje doser og uhensigtsmæssig medicin samt farlige kombinationer af medicin. Yngve Gustafson var med til at åbne ældrepsykiatrien i Umeå. Han har i sine 35 år som læge oplevet, hvordan mange ældre diskrimineres. Når man lytter til hans konklusion, opstår der hurtigt et behov for ændringer. 

-De raske får den hurtigste behandling. De syge, oftest de ældre, må vente bagest i køen. Langtidsdeprimerede bliver ofte udstødt af samfundet. Allersidst i køen til behandling står de ældre kvinder. Sundhedssystemet og behandlingsmetoderne er desværre ikke udviklet efter patienternes behov, men efter lægernes specialeområder. 

Fakta: Depression

  • Depression er en folkesygdom
  • Depression regnes for at være en af de største folkesygdomme
  • Cirka 5 % af hele befolkningen udvikler en depression
  • I gruppen 85+ er hele 30 % deprimerede
  • 25 % af alle mænd og 40 % af alle kvinder udvikler, på et tidspunkt i livet en depression der kræver behandling 
  • Antidepressiv medicin har en større virkning på svære tilfælde end på folk med en let depression 
  • På ældre over 85 år virker antidepressiv medicin sjældent 
  • Forskning i GERDA-projektet viser, at lægemidler og kognitiv terapi sjældent kan helbrede depression hos ældre over 85 år