Borderline

Borderline

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Borderline er en form for personlighedsforstyrrelse. De personer der lider af det, oplever at de har meget store humørsvingninger. På kort tid kan de skifte fra at være glade til at blive arrige. Noget som er typisk for personer der lider af Borderline er, at de har en selvdestruktiv opførsel, fordi de har svært ved at styre sig selv og deres følelser. Man opdager ikke at en person har Borderline, før man lever meget tæt på personen og mærker de hurtige humørskift. 

Borderline betyder jo grænsetilfælde og som navnet antyder, at ligesom med andre personlighedsforstyrrelser, passer man ikke ind i en normal opdeling af neuroser og psykoser. Man anvender ordet grænsetilfælde, fordi de svinger meget og opleves som følelsesmæssigt ustabile. 

Hvorfor får man Borderline?

Der findes ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor nogen får en personlighedsforstyrrelse, men der findes teorier som siger, at det til dels kan bero på at man fødes med en følelsesmæssig sårbarhed, og så afhænger det også af ens opvækst. Hvis et lille barn ikke bliver bekræftet når det viser følelser, kan det lede til at barnet som voksen får vanskeligheder med at forstå og styre sine følelser.

Symptomer og diagnose.

Mennesker med Borderline har ofte en stor frygt for at blive forladt. De har stormfulde forhold, der hurtigt går fra beundring til ekstrem devaluering. De har ofte en selvopfattelse, der er forkert eller stærkt forvrænget. Misbrug af forskellige art er også til stede og kan manifestere sig i form af lægemidler, sex, mad eller penge. Selvmordsforsøg, trusler om selvmord og selvskadende adfærd er ofte forbundet med denne personlighedsforstyrrelse. Stemingen kan gå fra at være irritabel til at blive angst eller direkte få en depression, som kan vare fra få timer og op til et par dage. De føler ofte tomhed og kedsomehed, bliver vrede over bagateller, kan være paranoide og har nogle gange vrangforestillinger i korte perioder.

Når det gælder Borderline er kriterierne for at stille en diagnose, at der er et fast mønster af stor impulsivitet og ustabilitet, når det gælder relationer til andre mennesker, samt deres selvopfattelse. Hertil kommer at man skal have mindst fem af de ovennævnte symptomer. 

Behandling af Borderline. 

Det diskuteres om det nytter noget at behandle Borderline gennem terapi, men det er ofte snarere et økonomisk spørgsmål end et teoretisk spørgsmål. Der findes flere varianter af terapi, og de testes på mennesker med Borderline. Den mest kendte er dialektisk adfærdsterapi også kaldet DBT. Den er baseret på kognitiv adfærdsterapi. DBT har vist sig at være effektiv behandling for mennesker der lider af Borderline og samtidig gør skade på sig selv. DBT virker også på andre lidelser såsom spiseforstyrrelser eller stofmisbrug. 

Dialektisk adfærdsterapi sigter først og fremmest mod at reducere patienternes tilbøjelighed til selvmord. Målet er at give dem mulighed for at kunne få en hverdag, som fungerer relativt normalt. Andre former for behandling af Borderline med forskellige lægemidler kan også forekomme.