Blod i urinen (Hæmaturi) Undersøgelse og behandling

Blod i urinen (Hæmaturi) Undersøgelse og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Farven på ens urin kan variere, den er for det meste gul, og kan blive mørkere hvis man ikke drikker nok væske i løbet af dagen. Man skal være opmærksom på om ens urin får en rødlig farve. Det kan være tegn på at der er blod i urinen.

Hvad er de almindeligste årsager til blod i urinen?

Der findes mange forskellige årsager til at man har blod i urinen, det behøver nødvendigvis ikke komme fra urinvejene. De mest almindelige årsager er en urinvejsinfektion, nyresten eller at der er blandet menstruationsblod i urinen. Andre årsager kan være at man lider af en nyresygdom, er i behandling med blodfortyndende medicin, eller at man har en tumor i urinvejene. 

Det kan også skyldes et slag mod nyrene eller hvis man har anstrengt sig fysisk hårdt, men dette er ofte hurtigt væk igen. Hvis der kun er en lille smule blod, kan det være svært at se hvis man ikke får foretaget en urinprøve. Hvis man ser at der er blod i urinen, skal lægen altid kontaktes, så han kan undersøge grunden hertil. Blod i urinen ses hyppigere hos kvinder, end hos mænd og børn. Dette skyldes at kvinder har menstruation. Urinen kan også ændre farve hvis man har spist mange rødbeder, så dette skal man tage til eftertanke hvis man oplever en rødlig urin. 

Behandling af blod i urinen

Blod i urinen kan behandles på forskellige måder, det afhænger af hvad årsagen til det er. Nogle gange er det ikke nødvendigt med behandling, hvis man f.eks. bare har en urinvejsinfektion. I så tilfælde skal man bare have antibiotika. Nyresten tisser man oftest selv ud, men hvis de er store kræves der behandling for at få dem ud, og nogle gange er det nødvendigt med en operation.

Hvordan foregår en undersøgelse?

Undersøgelse med røngten af nyrerne, ultralyd af urinvejene og undersøgelse af blæren foretages hvis man kan se blod i urinen med det blotte øje. Patienter med blod i urinen der ikke har nogle tegn på en infektion i urinvejene, henvises ofte til cystoskopi og urografi. Der er ingen anledning til at lave tests, hvis man kun har en mikroskopisk mængde blod i urinen.

Hvorfor får børn blod i urinen?

Børn kan få rødlig urin hvis de har spist for mange rødbeder, men de kan også få det hvis de spiser for meget slik med et specifikt farvestof i. Det er sjældent at børn får blod i urinen. Hvis ens barn ikke har spist rødbede eller spist slik, anbefales der at opsøge en læge. Hvis egen læge har lukket, skal lægevagten kontaktes.

Hvornår skal jeg opsøge læge?

Du skal altid opsøge læge hvis du har blod i urinen og du ikke har spist rødbeder eller har menstruation. Det er ikke almindeligt at have blod i urinen, så man skal undersøges af en læge. Hvis man ikke bliver dette, kan det forværres og i værste fald blive livstruende.