Betændelse i øregangen (Otitis externa) Diagnose og behandling.

Betændelse i øregangen (Otitis externa) Diagnose og behandling.

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Alle har oplevet at det klør i øret. Men en irriterende kløe, og måske endda smerte fra øregangen, kan også være tegn på inflammation i de ydre øregange.

En betændelse i den ydre øregang kan skyldes eksem eller infektion i øregangen. Normalt skyldes betændelsen eksem, da eksemet får øregangen til at hæve op og der dannes inflammation. Det er mest almindeligt med betændelse i den ydre øregang når det er varmt og fugtigt i vejret, derfor er det også mest normalt med problemer i øregangene om sommeren.

Giver smerte

Det er ikke kun kløe, irritation og følelsen af øget temperatur i øret der kan opstå. Der kan også dannes flåd fra øret, og der kan opstå smerte som kan forværres, når man ligger ned eller når man tygger. En del får også nedsat hørelse.

Kontakt lægen med det samme hvis du opdager at øret eller området foran eller bagved øret bliver rødt, hævet og ømt. Du bør også søge læge hvis din almentilstand ændres kraftigt, eller du bliver svimmel.

Diagnosticering af betændelse i den ydre øregang

Lægen vil bruge et otoskop eller øremikroskop for at kunne kigge ordentligt ind i øret og undersøge øregangen. Disse to værktøjer hjælper lægen til at se, hvor stor en betændelsestilstand der er inde i øret.

Prøver og skrab fra øret (eller øregangen, afhængigt af hvad der anses at give det mest pålidelige resultat) kan være nødvendigt for at fastslå den bagvedliggende årsag. Normalt behandles betændelse i den ydre øregang hos egen læge, men hvis der ikke ses nogen effekt af behandlingen eller der er meget betændelse, kan henvisning til øre-næse-hals klinik være nødvendig.

Behandling af betændelse i den ydre øregang

Der findes forskellige typer af betændelse i den ydre øregang, og der er forskellige behandlingsformer, afhænger af evt. bagvedliggende årsager til betændelsen og de symptomer man har. De mest almindelige behandlinger er:

  • Antiinflammatorisk opløsning, som dryppes direkte i øregangen. Den har som opgave at nedsætte hævelse og kløe.
  • Antibiotika.

Undersøgelser har vist, at kortisondråber (antiinflammatorisk) har god effekt på betændelse i den ydre øregang. Årsagen er formentligt den at kortison nedbringer hævelse, og dette har større betydning for heling af tilstanden end lokal antibiotika har. (kilde: Viss.nu). Man skal være bevidst om, at problemer i øregangen ikke nødvendigvis er betændelse i den ydre øregang. Der findes en række andre årsager til ubehag, som kan skyldes voksprop, mellemøres-inflammation, genstande i øregangen eller kontaktallergi.

Det er vigtigt at du forklarer dine gener for din læge, da det kan være med til at hjælpe med at stille en diagnose.

Betændelse i øregangen er ofte ufarlig

En betændelsestilstand i øregangen er som oftest ufarlig, men kan være meget generende på grund af hævelse og kløe som kan give smerter. Både børn og voksne kan rammes, og der findes behandling.

Hvis du mærker irritation eller eksem på dig eller dit barn, skal du prøve at holde øret tørt og undgå fugt. Dette kan være forebyggende og muligvis få eksemet til at forsvinde, og du slipper for betændelse af den ydre øregang. Bliver problemerne værre, eller går de ikke går over, skal du kontakte lægen. Der findes effektiv behandling, som lægen kan udskrive efter undersøgelse af øret.