Astma - symtomer og behandling

Astma - symtomer og behandling

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Har du astma er du langt fra alene. Det er en ret almindelig lidelse i Danmark hos både børn og voksne. Cirka ti procent af alle danskere får på et tidspunkt astma, men årsagerne til det varierer fra person til person. Hos børn kan denne sygdom skyldes allergi over for pelsdyr eller pollen, mens astma hos voksne kan opstå p.g.a. for eksempel fysisk anstrengelse eller tobaksrøg.

Regelmæssig og kontrolleret behandling af astma kan hjælpe dig med at blive fri for symptomer. Valg af inhalator samt korrekt inhalationsteknik er meget vigtige for et godt behandlingsresultat.

Symptomer ved astma 

De sædvanlige symptomer ved astma er nogle – eller flere – af de følgende. 

  • Du oplever anfald af åndenød. 
  • Du hoster slim op. 
  • Din vejrtrækning er pibende og hvæsende. 
  • Du lider af langvarig hoste ved forkølelse. 
  • Du lider af hoste ved fysisk anstrengelse. 

Det er ikke altid du oplever alle symptomer. Forskellige symptomer kan forekomme i mere eller mindre grad. Det mest almindelige er, at du lider af tilbagevendende åndenød. Genkender du disse symptomer fra dig selv, bør du tage kontakt til din læge for at få tjekket om du eventuelt har astma. Hvis det ikke behandles, kan det føre til kronisk indsnævrede luftveje. 

Diagnosen astma 

For at kunne fastslå diagnosen astma foretages der en helkropsundersøgelse kombineret med forskellige diagnoseværktøjer. Lægen lytter flere gange til din vejrtrækning og måler din lungefunktion. Du kan også få foretaget en inhalationstest, hvor man bedømmer, hvor følsomme dine luftveje er. 

Spirometri giver et sikrere resultat end PEF og benyttes for at konstatere en eventuel astma eller andre luftvejslidelser. Den anvendes også for at følge op på en medicinsk behandling og for at bedømme lungefunktionen. Målingen foretages ved, at du blæser i et mundstykke, som er koblet til en maskine, der måler din lungekapacitet. 

PEF-måling indebærer, at man kontrollerer din maksimale udåndingsvolumen. Dette gøres dels for at se, om du har astma, men anvendes også for at følge sygdommens udvikling. PEF-måleren kan også anvendes til at justere den medicinske behandling ved, at du har måleren derhjemme og selv måler regelmæssigt. 

Reversibilitetstest foretages på den måde, at du skal tage medicin, som udvider luftvejene og derefter foretage en PEF/spirometri-måling. Hvis dit resultat er bedre efter at du har taget medicin, kan det betyde at du har astma. 

Anstrengelsestest går ud på, at du anstrenger dig fysisk samtidig med at du får målt din lungefunktion. Eftersom mange får astmatiske symptomer i forbindelse med fysisk anstrengelse, er dette en måde at teste, om din astma har forbindelse med fysisk anstrengelse. 

Følsomhedstest foretages kun på sygehuset og indebærer, at man irriterer dine luftveje v.h.a. metakolin eller histamin. Man ser på hvor irriterede luftvejene bliver, og hvis din krop reagerer kraftigere når man øger mængderne, kan det være tegn på astma. 

NO-måling kan være et supplement til PEF/spirometri eller opfølgning af en behandling. Man måler indholdet af kvælstofilte (nitrogenoxid) i din udåndingsluft. Har du astma, har du mere kvælstofilte (NO) i dine lunger. Dette er en metode, som stadig er under evaluering. 

Allergitest foretages mange gange i forbindelse med konstateret astma eller, når man undersøger astmatiske lidelser. Dette gøres for at se om årsagen kan være et allergen, som for eksempel mider, pelsdyr eller pollen. Man kan tage en såkaldt priktest, hvor almindelige allergifremkaldende stoffer placeres på din underarm eller man kan tage blodprøver. 

Årsagen til astma er individuel, og diagnosen er derfor også et puslespil, hvor lægen vil sammenligne de forskellige målemetoder og undersøgelser for at konstatere, om du har astma. Det er vigtigt at få en korrekt diagnose tidligt, da ubehandlet astma gennem længere tid kan føre til kronisk indsnævrede luftveje. 

Forskellige former for astma 

Der findes forskellige former for astma: allergisk astma, ikke-allergisk astma og anstrengelsesudløst astma. 

Allergisk astma skyldes, at du er allergisk over for noget. Hos børn er allergi langt den største årsag. Kroppens antistoffer reagerer når du kommer i kontakt med det, du er allergisk overfor, og den opståede reaktion kan så blive til astma. 

Ikke-allergisk astma kan opstå på grund af ting, som irriterer luftvejene. Her kan årsagerne være rygning, luftvejsinfektioner, kold luft eller andet som kan irritere.

Anstrengelsesudløst astma opstår, når du ånder hurtigere end normalt gennem munden. Dette kan irritere luftvejene, hvilket kan føre til at de trækker sig sammen og besværliggør din vejrtrækning. 

Behandling af astma 

Astmabehandlingen har et meget klart mål: Du skal kunne leve et normalt liv på trods af din astma. Målsætningen, som er fastlagt ifølge de danske og udenlandske anbefalinger, sigter mod at: 

  • Du ikke har nogen symptomer. 
  • Du ikke hindres din hverdag. 
  • Du ikke behøver tage ekstra, luftvejsudvidende medicin. 
  • Du ikke har nogen uønskede bivirkninger ved din medicin. 
  • Du har en normal lungefunktion. 

Behandling af astma forbindes meget med inhalatorer, hvilket skyldes at indånding af inflammationshæmmende midler er den mest almindelige behandlingsform. 

Kortison som du indånder, udgør basisbehandlingen hos børn og voksne. Kortisonen lindrer og dæmper inflammationen i luftvejene, som er årsag til astmaen. Det er vigtigt ikke blot at behandle akut når der er symptomer, men at fortsætte behandlingen uden ophør – periodevis og afbrudt behandling fører nemt til, at inflammationen og dine symptomer vender tillbage. 

Behandlingsforløbet indledes normalt med, at du bruger inhalator med korttidsvirkende, luftvejsudvidende medicin efter behov. Hvis du bruger korttidsvirkende medicin mere end to gange om uge, bør man dog starte med en forebyggende, fast behandling med inflammationshæmmende medicin - i første omgang i form af kortison til indånding. Hvis du ikke behandler inflammationen, er der en risiko for at beskadige luftvejene permanent, hvilket kan nedsætte din lungefunktion. 

Hvis dine astmasymptomer fortsætter trods daglig behandling, kan man supplere med såkaldt langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin. Det er også muligt at supplere med pille-behandling med et lægemiddel (antileukotriener), som mindsker inflammationen. 

Ved akutte astmasymptomer tager man 1-2 doser af et hurtigtvirkende luftvejsudvidende middel. Da du kan risikere at have flere forskellige slags medicin, er det vigtigt at holde styr på, hvad der er hvad – snak med lægen og sundhedspersonalet, så du føler dig sikker og tryg ved din behandling. Det er også vigtigt at du lærer at anvende din inhalator korrekt, for at maksimere effekten af behandlingen. 

Inhalationsteknik og valg af inhalator 

Det er meget normalt, at inhalationsteknikken ikke udføres optimalt. En undersøgelse i Frankrig med 4000 astmapatienter viste, at 70% benyttede en forkert inhalationsteknik. Er inhalationsteknikken ikke optimal, betyder det at medicinen ikke når ned i luftvejene og giver den fulde effekt. Det er derfor vigtigt at diskutere med din læge eller astma-sygeplejerske, hvilken inhalator der passer til dig eller dit barn/familiemedlem, samt at få klar instruktion og træning i hvordan man skal inhalere. 

Der er fire vigtige ting, der bør tjekkes ved hvert lægebesøg i forbindelse med din astmabehandling:  

  • Tjek om du kender den korrekte dosis. 
  • Tjek om din inhalationsteknik er optimal.
  • Tjek om du ved, hvornår medicinen er opbrugt, og du behøver nyt. 
  • Tjek om du er tilfreds med din inhalator. 

Rigtig inhalationsteknik 

  1. Klargør din inhalator før brug ifølge instruktionerne. 
  2. Ånd ud ved siden af inhalatoren .
  3. Bid sammen om mundstykket og klem læberne sammen.
  4. Foretag en kraftig og dyb indånding (men ikke for kraftig – ånder du for heftigt ind, kommer medicinen ikke ned i luftvejene, men sidder fast i svælget). 
  5. Ånd ud gennem næsen. 
  6. Skyl munden, hvis du har en kortison-inhalator.

Se efter om inhalatoren skal fyldes op, eller du behøver en ny inhalator. 

Regelmæssig kontrol 

Hvis du har astma, er regelmæssig kontrol en måde til at sikre, at behandlingen altid er optimeret, da sygdommen kan forandre sig med tiden. Det gør det også muligt for dig at tage mere del i behandlingen og få snakket om, hvilke symptomer der forværres eller forbedres. 

Ud fra et livsstils-synpunkt er det også vigtigt at vide at lære, hvordan du kan leve dit liv helt normalt uden at forværre astmaen. 

At leve med astma 

I dag er der gode chancer for at leve et helt normalt liv med astma. Bedre inhalatorer og ny medicinsk behandling kan hjælpe dig af med symptomerne og forebygge at lidelsen forværres. 

Rygning forværrer astmaen og gør den sværere at behandle, så hvis du selv eller nogen i din husholdning ryger, bør I holde op – enten ved egen hjælp eller med hjælp fra sundhedspersonale. Passiv rygning har nemlig også en negativ påvirkning. Både astmaen og dit generelle helbred har godt af et rygestop.