Alt om type 1 diabetes

Alt om type 1 diabetes

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Omkring 320.000 danske indbyggere har diabetes, også kaldet sukkersyge. Det er mellem 5 og 6 % af befolkningen. Heraf har omkring 10 % diabetes 1. 

Diabetes anses for at være folkesygdom, hvoraf der findes to almindelige former. De kaldes type 1 og type 2. 

Type 1: De insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen ødelægges helt, og derfor skal patienten behandles med insulin for at overleve. 

Type 2: Betacellerne kan ikke producere nok insulin, og insulinet har ofte ringe effekt (kaldet insulinresistens). Insulinresistens i fedtvævet gør, at kroppen lagrer fedtsyre i muskler og lever, hvilket påvirker insulinfølsomheden negativt. 

Hvorfor får man diabetes 1? 

Man kender ikke den konkrete årsag til diabetes 1. Sygdommens genetiske anlæg kan nedarves, men selvom man har disse arveanlæg, behøver man ikke blive syg. F.eks. sker det at kun den ene af enæggede tvillinger har diabetes 1. Mange patienter synes at det er mærkeligt, at de som de eneste i deres familie har diabetes 1. For at få diabetes 1, skal man både have genetiske anlæg for det og miljøpåvirkning, f.eks.: 

  1. Virusinfektion som påvirker betacellerne. 
  2. Et for hygiejnisk miljø (kaldes hygiejnehypotesen). 
  3. For lille forekomst af tarmbakterier. 
  4. Hurtig vægtøgning. 
  5. Svær stress, f.eks. ved et dødsfald i familien. 

Type 1 diabetes - behandling 

Den som har diabetes 1, skal have insulin via sprøjte eller pumpe. Insulinpumpe bliver mere og mere almindeligt. Fordelen er, at man ikke skal stikke sig så ofte, og at blodsukkerkontrollen bliver bedre, da insulindoseringen tilpasser sig det fysiologiske insulin-niveau. Pumpen kan f.eks. fjernbetjenes, hvilket er rart for patienter der ikke har lyst til at hive pumpen frem, eller som gerne vil håndtere insulindoseringen diskret. 

For at trives er det ekstra vigtigt for patienten at have gode søvnvaner, spise sundt og motionere. En god dialog med omgivelserne er også vigtig - det vil sige at spørge løs, fortælle, hvis der opstår problemer og informere alle om, at du eller dit barn har diabetes. Der er derfor let tilgængeligt informationsmateriale om hvad der kan ske, hvis ens diabetes volder problemer, samt hvilken hjælp man kan få. Så kan omgivelserne let få mere at vide. Dialog er med andre ord en del af helhedsbehandlingen. 

Insulinpumpe giver mere frihed 

En insulinpumpe er et teknisk hjælpemiddel for dem, der lider af diabetes 1. Pumpen er ikke større end en lille mobiltelefon, og den doserer insulin jævnt fordelt over hele døgnet via kanyle og slange, som skal skiftes hver anden eller tredje dag. Med insulinpumpen kan patienten bedre efterligne kroppens insulinproduktion, og den giver derfor diabetikeren, barn eller voksen, mulighed for at et friere liv. 

Flere og flere tager imod insulinpumpen fremfor behandling med sprøjter, og det påvirker markedets udvikling af insulinpumpeudstyr. Nogle af de nye fordele er, at man altid har sit insulin med sig, og at man kan skræddersy behandlingen. Man koder sine personlige indstillinger ind i pumpen, og derefter får man mulighed for at tilpasse doseringen efter måltidets sammensætning og lignende (f.eks. fysisk aktivitet eller sygdom). 

 

En fjernstyret pumpe giver ikke bare patienten mulighed for at anvende alle pumpens funktioner diskret - man kan også analysere information om behandlingen, f.eks. blodsukkerniveau, insulindosis, kulhydratindtag og indvirkninger på helbredet uden at skulle tage pumpen frem. 

Blodsukkermålere for diabetikere 

Blodsukkermålere har bidraget til, at diabetikeren nu selv kan finde ud af hvad blodsukkeret på virkes af. Værdierne kan endda overføres til en kalender, så man kan holde øje med blodsukkeret over tid. Gennem en lille blodprøve i fingeren kan blodsukkeret måles når som helst. Der findes endda instrumenter, der kontinuerligt måler og registrerer blodsukkeret - disse er dog meget kostbare og gives kun til at lille gruppe meget hårdt ramte diabetikere. 

Forskning kan forenkle og forbedre mulighederne 

Bedre behandling, mere præcise instrumenter, bedre kontrol af blodsukker, blodtryk og blodfedt bidrager til, at komplikationerne i forbindelse med diabetes mindskes. Den 14. november er det Verdens Diabetesdag. På denne dag fremhæves forskning og fremskridt indenfor diabetes i særlig grad, og specielt diabetesbehandling, som skaber øget livskvalitet. 

Ved hjælp af moderne behandlingsmetoder er risikoen for komplikationer ved graviditet nedsat. Mulighed for særlig diabetes-svangerskabskontrol øger chancerne for at føde raske børn, så den i dag er næsten lige så god, som for alle andre kvinder. 

Der forskes endda i nye vacciner for at forhindre udviklingen af diabetes. Man håber at finde en vaccine mod de antistoffer, der ødelæggerne immunforsvarets betaceller. Kan man sætte tidligt ind med sådan en vaccine til personer i risikogrupper, kan man formentlig forhindre diabetes i at udvikles - eller formindske antallet af komplikationer ved sygdommen. 

Virksomheder anvender endda forskning og teknik for at finde på nye hjælpemidler der forbedrer og effektiviserer insulinpumperne, så voksne såvel som børnediabetikere oplever så få komplikationer og begrænsninger i livet som muligt. Teknik, forskning og omsorg er forudsætninger for, at diabetikere med type 1 skal kunne leve på samme vilkår og med samme livskvalitet som alle andre.