Alt om kolesterol

Alt om kolesterol

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Kolesterol er nødvendigt, for at kroppen kan fungere. Det kan dog i nogle tilfælde påvirke kroppen negativt. Derfor er det en god ide at holde øje med sit kolesteroltal.

At holde styr på sit kolesteroltal er specielt vigtigt for dem der er i risikogruppen, primært folk med hjerte-/karsygdomme eller diabetes. Er man i behandling og ikke oplever et fald i sit kolesteroltal, bør man konsultere sin læge omkring en forhøjet dosis af statiner eller en addition af kolesterol optagshæmmere.

Kolesterol er nødvendigt for kroppen

Kolesterolet i kroppen kommer dels fra kosten, og dels opbygges det i kroppen, primært i leveren. Alle celler i kroppen behøver kolesterol, der er et fedtstof (en lipid). Frem for alt behøver hjernen denne slags lipider for at kunne fungere. Det er også en af hovedingredienserne i produktionen af kønshormonerne østrogen og testosteron samt nødvendigt for kroppens egenproduktion af D-vitamin.

Størstedelen af kolesterolet i kroppen produceres i leveren, hvorfra det føres ud i kroppen via blodet. Det er også leveren, der omdanner overskuddet til galdesyre. Selvom kolesterol er en nødvendighed, kan det også være skadeligt for os.

Det ”gode” og det ”dårlige” kolesterol

For at kolesterol skal kunne transporteres ud i kroppen, behøver det en form for indpakning, idet det ikke er opløseligt i vand. Denne indpakning kaldes lipoproteiner og findes i forskellige former:

  • VLDL (Very Low Density Lipoprotein) er de største lipoproteiner, der også transporterer fedt rundt i kroppen. Når VLDL kommer ud i blodbanen, omdannes det efter lidt tid til LDL (Low Density Lipoprotein). Dette lipoprotein har en lav tæthed og er det, der også går under navnet dårligt kolesterol. Det er overskuddet af LDL, der kan sætte sig i blodbanerne og senere forårsage hjerte-/karsygdomme.
  • HDL (High Density Lipoprotein) er det, der også går under navnet godt kolesterol. HDL rydder op i blodbanerne ved at tage overskud af kolesterol med tilbage til leveren. Fungerer dette system perfekt, vil der være en balance mellem disse to slags lipoproteiner. For lidt af det gode er lige så slemt som for meget af det dårlige

Kolesteroltallet

Et forhøjet kolesteroltal skyldes oftest dårlig livsstil eller arvelige faktorer. Et fåtal rammes af den arvelige sygdom, familiær hyperkolesterolæmi (FH). Personer med denne sygdom er i stor risiko for at udvikle hjerte-/karsygdomme. Den mest almindelige årsag er dog dårlig livsstil. Rygning, overvægt og stress er alle faktorer, der øger risikoen for hyperlipidæmi (højt kolesteroltal). Forhøjet kolesterol i kroppen, specielt LDL-kolesterol, kan forårsage åreforkalkning med blodpropper til følge.

Hyperlipidæmi påvirker langsomt blodbanerne ved at mindske deres elasticitet og gøre dem trange. Generelt ses ingen tidlige symptomer på dette, derfor er det en god ide selv at holde styr på sit kolesteroltal. Kolesteroltallet måles i mmol pr. liter blod (mmol/l).

  • LDL bør være under 3,0 mmol/l
  • HDL bør være over 1,0 mmol/l (mænd)
  • HDL bør være over 1,2 mmol/l (kvinder)
  • Totalkolesteroltallet (HDL+LDL) bør være under 5,0 mmol/l

Kolesteroltallet måles ved at tage en blodprøve og kan udføres direkte hos lægen. Lægen danner sig samtidig et helhedsbillede af patientens generelle helbred, da der også bør tages hensyn til eventuelle andre sygdomme. Herefter vil lægen vurdere risikoen for fremtidige hjerte-/karsygdomme.

Det anbefales, at man tager en snak med sin læge om sit kolesteroltal samt hvilke ændringer, man bør implementere i sit liv.

Risikogrupper

Personer med diabetes eller hjerte-/karsygdomme bør være ekstra opmærksomme på deres kolesteroltal. Har man åreforkalkning og/eller diabetes, er man bestemt i risikogruppen for hyperlipidæmi, der kan føre til blodpropper. LDL-værdien bør for personer i disse risikogrupper derfor være under normalværdien.

  • LDL bør være under 2,5 mmol/l (visse europæiske lande har denne nedjusteret til blot 1,8 mmol/l)

Er man usikker på om man er i risikogruppen, bør man kontakte sin læge.

Behandling 

Det er vigtigt at kroppens kolesteroltal er i balance. Derfor behandler man ved enten at hæve eller sænke tallet afhængig af patientens behov. Ligger en anden sygdom til grund for ubalancen, bør man først behandle denne.

Medicineringen af patienten er afhængig af dennes lægejournal.

Hvilke lægemidler anvendes ved hyperlipidæmi?

Der findes flere forskellige grupper af lægemidler til regulering af kolesteroltallet:

  • Statiner
  • Resiner
  • Fibrater
  • Kolesterol optagshæmmere

Disse anvendes for at nedsætte risikoen for hjerte-/karsygdomme. Foruden disse anvendes også naturlægemidler, der indeholder kolesterolsænkende omega 3-fedtsyrer.

Statiner

Statiner hjælper ved at hæmme opbygningen af kolesterol i leveren, hvilket mindsker LDL-koncentrationen i kroppen. Statiner er i dag det foretrukne valg til behandling af hyperlipidæmi, selvom de kan give bivirkninger i både mave-tarmkanalen og musklerne. Ømhed, smerte eller svaghed i musklerne er derfor noget, man bør være opmærksom på, hvis man tager statiner. Graden af bivirkningerne stiger i takt med dosis statiner. 

Resiner

Resiner binder galdesyren i tarmen. Ved at forhindre at de genoptages længere nede i tarmen, kan dette føre til en øget nedbrydning af kolesterol i leveren. Dette mindsker også mængden af LDL-kolesterol. Generelt anvendes resiner i kombination med andre lægemidler. Man har i studier påvist, at resiner har en positiv effekt på åreforkalkning. Resiner kan dog skabe fordøjelsesbesvær som forstoppelse og kvalme. 

Fibrater

Fibrater kan bidrage til, at det totale kolesterolniveau sænkes, mens det nyttige HDL øges. Dette skyldes fibraternes gunstige effekt på omsætningen af kolesterol. Der er dog også en risiko for bivirkninger i form af eksempelvis kvalme og diarré. Kombineres fibrater og statiner, øges risikoen for muskelsmerter. 

Kolesterol optagshæmmere

Kolesterol optagshæmmere virker ved at blokere for tarmens genbrug af kolesterol. Dette lægemiddel anvendes både alene og med statiner. Som ved de andre medicingrupper mod hyperlipidæmi kan også denne slags lægemidler forårsage maveproblemer. 

Kombination af medicin og livsstilsændringer

Det er individuelt hvilken medicin der benyttes. Ved kombination af flere lægemidler ved man, at statiner og fibrater kan forårsage muskelsmerter. Lægen vil derfor forsøge at tilrettelægge medicineringen, så den passer til både graden af patientens symptomer og dennes generelle helbred.

Det er vigtigt at kombinere medicineringen med livsstilsændringer. 

Når man ikke har et balanceret kolesteroltal

Det kan være svært at have et balanceret kolesteroltal, både under og efter behandlingen. Er man i risikogruppen og ikke kan komme under de 2,5 mmol/l, bør man konsultere lægen om yderligere behandlingstiltag. Der findes følgende alternativer:

  1. Forhøje dosis af statiner, hvilket giver en yderligere sænkning af LDL-kolesterol på 10 %. Dette øger dog også risikoen for bivirkninger i musklerne i form af muskelsmerter.
  2. Føj kolesterol optagshæmmere til behandlingen. Dette giver en sænkning af LDL-kolesterol på op til 25 %. Bivirkningerne af dette er oftest milde.

Dit liv – dine muligheder

Foruden arvelige faktorer er livsstilen den mest almindelige årsag til hyperlipidæmi. Stress, rygning og for meget alkohol øger ikke kun kolesteroltallet, det øger også risikoen for hjerte-/karsygdomme. Man har mulighed for at forebygge såvel som justere et højt kolesteroltal ved at implementere nogle ændringer i sin livsstil. For eksempel leder et overdrevent indtag af alkohol ofte til overvægt, og man ser ligeledes at mange hyperlipidæmipatienter har et højt indtag af alkohol. 

Rygning påvirker kolesteroltallet både direkte og indirekte, og det øger ikke kun bindingen af LDL-kolesterol til blodbanerne, det sænker også niveauet af HDL-kolesterol. Rygestop er en af de vigtigste og mest effektive ændringer, man kan byde sig selv i forb. med at have højt kolesteroltal.

Giv dig selv flere muligheder!

Hovedårsagen til at ændre sin livsstil til det bedre er, at man får det bedre. Derfor er der ikke noget at miste ved at lave nogle sundhedsindgreb i sit liv i kombination med ens kolesterolsænkende medicin. 

  • Spis sundere og vælg mad af bedre kvalitet; vælg: grøntsager, bønner, rodfrugter, frugt, bær og fiberrig mad, eventuelt sammen med fisk og magert kød. En bedre kost og daglig motion kan bidrage til vægttab, hvilket sænker risikoen for et forhøjet kolesteroltal.
  • Kvit rygning; lad din krop få det meget bedre og stop med at ryge. Der findes hjælp og vejledning både hos lægen, på internettet og på rygestopcentre.
  • Motion er godt for næsten alting. Daglig motion øger også kroppens produktion af det gode HDL-kolesterol, og mens det forebygger hjerte-/karsygdomme, øger det også det almene helbred.

Sådan holder man styr på sit kolesteroltal

Et svensk studie viser, at sænkning af kolesteroltallet mindsker risikoen for hjerte-/karsygdomme med op til 40 %. Det er derfor en god ide at holde øje med sit kolesteroltal, specielt hvis man ligger i risikogruppen. Konsulter lægen og få gode råd og vejledning omkring kolesterol og hjerte-/karsygdomme. Det kan også stærkt anbefales, at man tager et kig på sin livsstil; bør man mindske alkoholindtaget, kvitte smøgerne, motionere noget mere eller omlægge kosten i en sundere retning?

Ved implementering af sådanne livsstilsændringer i sin hverdag og i kombination med eventuelle lægemidler, kan man genskabe balancen i sit kolesteroltal.