Alt om højt blodtryk

Alt om højt blodtryk

Tekststørrelse Textstorlek Mindre Större

Lær mere om blodtrykket og vigtigheden af ikke at have for højt blodtryk.

Blodtrykket er kendt af de fleste, og alle ved at det er skadeligt at have for højt blodtryk. Her får du den information du har brug for angående blodtrykket. 

Risikofaktorer

Hvorfor behandler man for højt blodtryk? Man behandler fordi et for højt tryk øger risikoen for slagtilfælde, forstørrelse af hjertet og hjerte-karsygdomme. Denne risiko er ikke kun forbundet med et forhøjet blodtryk, men også med stillesiddende arbejde og for lidt motion, høj fedtprocent, sukkersyge og rygning som de væsentligste årsager. Jo flere risikofaktorer, desto større risiko er der for at blive syg. 

Det er for at undgå skader på kroppens organer, at man behandler forøget blodtryk tillige med de øvrige risici. Behandlingen må altid være rettet mod helhedsbilledet, ens generelle tilstand, og ikke blot mod blodtrykket.

Hvilket tryk er vigtigst - Det højeste eller det laveste?

Før i tiden var der mest fokus på det laveste tryk (diastoliske). Det er trykket målt mellem to hjerteslag, altså når blodet strømmer frit. Nu er man stand til at sammenfatte forskellen sådan, at de laveste tryk er den bedste indikator for personer under 50 år, og særligt kvinder. I alderen mellem 50 og 60 år er der ikke så stor forskel på risikoen, når der måles mellem de to tryk. I alderen over 65 år er det højeste (systoliske) tryk den bedste indikator. Dog bygger de fleste risikotabeller på det systoliske tryk, i kombination med alder, rygning, fedtstoffer i blodet og sukkersyge.

Hvorfor får man forhøjet blodtryk?

For langt størstedelen af patienter med højt blodtryk, finder man ikke én entydig årsag. Der kan være tale om arvelighed, men mere sandsynligt er det, at man kan arve den måde hvorpå kroppen optager salt. Salt indeholder natrium som medfører et øget blodtryk. Fedme, stress, for stort alkoholforbrug er også medvirkende.

I visse tilfælde finder man dog en direkte medicinsk forklaring, såsom en nyresygdom, sygdom i nyrearterierne og visse hormonelle forstyrrelser (primær hyperaldosteronisme, hyperparathyreoidisme, Cushings syndrom, fæokromocytom). Disse tilstande er imidlertid usædvanlige og blodtryksforhøjelsen er kun en del af symptom- og sygdomsbilledet. Visse lægemidler kan også være medvirkende, såsom kortison, p-piller, visse anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), cyclosporin og erythropoietin. Nikotin, koffein, kokain, amfetamin, alkohol og khat øger også trykket i blodet.

Hvad sker der i kroppen ved forhøjet blodtryk?

De organer i kroppen som tager skade af et højere tryk er hjertet, nyrerne samt større og mindre blodkar (arterierne). I hjertet medfører blodtryksforhøjningen en forstørring af venstre hjertekammer, så hjertevæggen bliver tykkere og omdannes delvist til bindevæv. Der medfører en dobbelt risiko for hjerte- karsygdomme og dermed øget dødelighed.

Nyrerne lider af en såkaldt nefrosklerose, en skade på de små arterier i nyrerne, som svækker deres funktionen. 

Hjernen kan rammes af en blodprop. Af alle patienter der rammes af en blodprop, skyldes det for 80 procents vedkommende et blodkar der stopper til (hjerneinfarkt), og i langt færre tilfælde en hjerneblødning. Der kan også opstå blødning omkring arachnoid, som omgiver hjernen (subaraknoidal blødning), og af det bliver omkring fem procent af dem diagnosticeret med slagtilfælde.

Slagtilfælde er ikke direkte relateret til blodtryksniveauet, så det er ikke det faktiske tryk i det modtagende blodkar der forårsager skaden. Faktisk er blodtrykket i gennemsnit 150/90 mm Hg hos personer diagnosticeret med slagtilfælde. Højt blodtryk har en skadelig virkning på de vaskulære vægge i arterierne (blodkar, der fører blod fra hjertet til kroppen) og forværrer åreforkalkning, som er almindelig i disse blodkar. Selv blodkar i øjnene tager skade af højt tryk, og det samme gør andre små blodkar i kroppen.

Behandling

Det betaler sig at behandle for højt blodtryk, da man opnår en reduceret risiko for slagtilfælde med 30-40 %, og for blodprop i hjertet som følge af forsnævret kranspulsåre (hjerteinfarkt) med 20 %, samt hjertestop med 20 %. Det er en livslang behandling, og selvom man ændrer livsstil, må de allerfleste regne med at skulle tage blodtrykssænkende medicin. 

Vægtreduktion, mindre saltindtag, lavere alkoholforbrug og øget fysisk aktivitet sænker blodtrykket. For at mindske risikoen for hjerte- karsygdomme må man holde op med ryge, spise mindre fedt, spise mere fisk samt frugt og grøntsager. Forbedringer af livsstilen erstattes ikke af medicin! 

Medicinering ved forhøjet blodtryk 

De former for medicin der anvendes ved forhøjet blodtryk, virker på forskellig måde og inddeles derfor i forskellige grupper, som hver for sig har deres egne fordele og ulemper. De mest anvendte typer er diuretika, beta-blokkere, calciumantagonister, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere, aldosteron receptor blokkere, centralt virkende og vasodilaterende. Det er de senere år blevet almindeligt at give flere forskellige typer medicin i lavere doser, dels for at opnå en bedre effekt hos den enkelte patient, dels for at undgå bivirkninger. Man er med andre ord ikke nødvendigvis mere syg hvis man får flere præparater, end hvis man kun får ét. Det er ikke værd at behandle med supplerende metoder eller alternative præparater, af den grund at de fleste ikke er bevist effektive videnskabeligt og hvis de overhovedet har blodtrykssænkende virkning, er den normalt lille.

Ofte må man prøve sig frem med forskellige typer af blodtrykssænkende medicin for at minimere bivirkninger. Dette er naturligvis vigtigt, da de fleste behandles i mange år og ønsker den bedst mulige livskvalitet. Der sker ganske meget indenfor udviklingen af disse præparater, men det tager ganske mange år før en ny type medicin er tilstrækkeligt gennemprøvet og for patienter og læger at føle sig trygge ved behandlingen. Målsætningen er altid at kurere sygdom og mindske dødelighed. Nye lægemidler må altså have bevist deres effekt inden de bruges i behandling, så det sikres at de ikke ”bare” sænker blodtrykket. 

Fakta

Med blodtryk menes den spænding som er til stede i en arterie (blodkar der fører blod fra hjertet), og som regel i arterierne der fører blod ud af armen. Ved hjertemuskulaturens sammentrækning pumpes blod ud i arterierne (hjertets systolefase). Her vil der være et højere tryk (systolisk tryk), end når hjertet er "hvile", dvs. forsynet med nyt blod (diastolisk blodtryk). Derfor taler man om det højere (systoliske) blodtryk og det lavere (diastoliske) tryk.

Blodtrykket måles i millimeter kviksølv. Med det menes hvor højt trykket kan løfte en kviksølvkolonne i et bestemt interval. Enheden for trykket i arterien er mm Hg. Oftest måles det mens man ligger eller sidder og efter 10 til 15 minutters hvile. 

Hvad er et "normalt blodtryk?" Det er typisk de mest almindelige, men det betyder også det optimale. Biologisk optimalt blodtryk skal være under 120 systolisk og 80 diastolisk, mens vi stadig kalder 120-129/80-84 mmHg for biologisk normale blodtryksværdier, og på grænsen 130-139/85-89 mmHg for en høj normale værdi. Det vil sige at dit blodtryk ikke kaldes for højt blodtryk, før det er over 140/90 mmHg, og man starter normalt ikke behandling, før det er en anelse højere.