Indtast dit søgeord

Du skal ikke have det dårligt over din akne. Dine problemer skal tages alvorligt!

Du skal ikke have det dårligt over din akne. Dine problemer skal tages alvorligt!

Akne

Akne er betændte talgkirtler, og kan vise sig som udslæt eller bumser. Det kan være psykisk belastende, men der findes gode behandlinger, som virker for de fleste. Det er meget almindeligt, og rammer næsten alle i begyndelsen af puberteten. 

Reklame:

Akne er meget udbredt, især blandt teenagere. Hver tredje teenager har store problemer, som kan kræve behandling. Man kan få det i alle aldre, men det er mest almindeligt i puberteten, hvor hormon- og sebum produktionen stiger.

Hvad er akne?

Akne, eller bumser, er betændte talgkirtler i huden, som kan vise sig på forskellige måder. I ansigtet, på brystet og på ryggen er talgkirtlerne store, og det er derfor ofte disse områder, der kan være problematiske. Det er meget almindeligt at have både tør og fedtet hud i ansigtet samtidig. Som regel er huden er mest fedtet omkring næsen og på panden – områder hvor talg-produktionen er størst. 

Almindelige symptomer

Akne begynder som et udslæt, en mindre, overfladisk blære, eller en lidt dybere og mere smertefuld bums. Oftest får man akne i ansigtet, men det kan også forekomme på brystet eller på ryggen, hvor det som regel heler uden at efterlade ar. 

En mere alvorlig type kan give store, smertefulde væskefyldte cyster i huden. Dette kan efterlade varige ar, når det heler. 

Forskellige slags akne/udslæt

Der er flere forskellige typer akne og udslæt. Her kan du se nogle eksempler.

Acne Vulgaris. Acne vulgaris, er en almindelig type, som kan ramme i alle aldre og i forskellige grader. Det viser sig som åbne og lukkede hudorme og betændte bumser, som bliver til mørkerøde prikker på huden. Under huden er prikkerne betændte, og det er vigtigt at du ikke presser dem. Akne kan blandt andet være forårsaget af hormoner, eller være en bivirkning ved brug af visse typer medicin.

 Lukkede hudorme. Disse opstår i tilstoppede porer, og danner den lille hvide bule som på billedet. De kan være betændte. Undlad at presse dem, da det skaber risiko for infektion. 

 Åbne hudorme. Også her er der tale om tilstoppede porer, men her er tilstoppelsen kun delvis og kommer til udtryk som små mørke prikker på huden. Den mørke farve skyldes hudens kontakt med syre. Åbne hudorme kan være svære at fjerne, og det er som regel bedst at lade dem være. 

 Voksenakne. Hvis du er over 30 år og lider af akne kaldes det voksenakne. Den mest almindelige årsag er ændringer i hormonbalancen, men den kan også skyldes medicin, som indeholder steroider. 

 Akne-ar. Nogle gange kan akne efterlade “kraterlignende” ar. Arene kan variere meget i omfang fra person til person, og mens nogle tilfælde er ganske milde, er andre er grove nok til at kræve behandling. Din læge kan informere og vejlede dig om de forskellige typer behandling af ar. 

Behandling

Behandling af akne kan tage tid, og det er vigtigt at bruge midlerne regelmæssigt, og at blive ved med behandlingen længe nok. Akne kan findes i huden mange år efter udbruddene er stoppet, og derfor er det vigtigt at blive ved med at behandle, til man vokser fra problemet (typisk i 20-års alderen).

Ved milde tilfælde, vil udvortes behandling som regel være tilstrækkelig. På apoteket kan du finde forskellige midler, som smørespå hele det ramte område og ikke kun hvert enkelt betændt udbrud. Den aktive ingrediens i disse lægemidler kan eksempelvis være benzoylperoxid, som åbner porerne og dræber bakterierne. Behandlingen tager som regel kun en enkelt dag, men kan forlænges efter lægens anvisning.

Receptpligtig medicin

Behandling med cremer er ikke altid tilstrækkelig. Der findes også receptpligtig medicin, som skal tages over længere perioder mod sværere tilfælde af akne. Dette kan være antibiotika eller stærkere lægemidler, så kontakt din læge for at få den bedste behandling, hvis du lider af svær akne.

Formålet med lægemidlerne, både de receptpligtige og dem fra håndkøb, er at behandle eksisterende akne, men også forebygge udbrud i fremtiden.

Hvad skyldes akne?

I puberteten stiger kroppens produktion af mandlige kønshormoner hos begge køn. Dette stimulerer talgkirtlerne til at øge produktionen af sebum. Sebum dannes for at beskytte huden, men når kroppen producerer for meget, kan porerne tilstoppes. Når de tilstoppede porer bliver betændte, dannes en bums. Man kan også få udbrud af visse lægemidler (f.eks. kortison), eller af at opholde sig i varme og fugtige omgivelser. Akne skyldes ikke dårlig hygiejne.

Nogle gange kan man få hudproblemer af tøj, som gnider mod eller klistrer til et bestemt område af huden.

Gode råd

Akne behandles bedst med medicin, men der findes nogle tips til at forebygge, som måske kan hjælpe med at undgå at få flere udbrud.

  • Vask dit ansigt dagligt, gerne både morgen og aften, med en mild og hudvenlig ansigtssæbe.
  • Benyt dig af de receptfrie cremer og salver fra apoteket.
  • Undgå fede cremer og salver, som kan tilstoppe porerne og forværre udbruddene.
  • Undlad at presse dine bumser, da det kan forværre symptomerne.

 

Følg disse råd og gør dem til en daglig rutine. Hvis din akne påvirker dit humør og betyder, at du har det psykisk dårligt, bør du søge hjælp hos din læge. Det er vigtigt at du ikke har det dårligt med din hud, og at dit problem tages alvorligt. Der er behandlingsmuligheder!

Reklame:

Denne sygdom handler om:

Læs også

Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame:
Reklame: